Kritik af Det Etiske Råd for ringe synlighed

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvor er Det Etiske Råd blevet af?
Det er spørgsmålet hos flere, der oplever, at Det Etiske Råd ikke længere virker så synligt som tidligere i forhold til at nå den brede offentlighed med folkelige debatter, hvilket udover at rådgive politikerne er en af rådets vigtigste opgaver.

En opgørelse fra avisdatabasen Infomedia viser da også, at rådet i de seneste år optræder stadig sjældnere i nyhedsbilledet. I hele perioden fra 1999 til 2019 har rådet i gennemsnit optrådt 117 gange årligt i de landsdækkende dagblade.

Men ser man isoleret på de seneste tre år, fra 2017 til 2019, har Det Etiske Råd kun været i spalterne 73 gange årligt i gennemsnit. Det skriver Kristeligt Dagblad.

”Alle de store etiske spørgsmål er jo ellers oppe i tiden, og den interesse er der mange, som er meget dygtige til at tale ind i. Bare tænk på psykolog Svend Brinkmann eller kendispræster som Sørine Gotfredsen og Kathrine Lilleør. De optræder ofte i medierne og blander sig også på andre måde i debatten, når det handler om etik. Men Det ­Etiske Råd har ikke evnet at få den plads som en markant stemme i offentligheden,” lyder det fra Espen Højlund, der er administrerende direktør i kommunikationsbureauet Advice.

Espen Højlund er klar over, at rådet ikke som de omtalte enkeltpersoner kan udtale sig med én stemme i debatten, ”men der er ikke kun et behov for hurtige og faste udmeldinger i dag. Mange mennesker savner generelt gennemtænkte og nuancerede argumenter i de etiske debatter, så man får nogle gode navigationsredskaber i den store strøm af nyheder, meninger og debatter i dag. Dén funktion kunne Det Etiske Råd være bedre til at varetage.”
Sognepræst Kathrine Lilleør oplever heller ikke, at Det Etiske Råd, der blev oprettet i 1987, har samme gennemslagskraft som tidligere. Hun var selv medlem af rådet fra 2002 til 2006, hvor hun valgte at gå ud, ”fordi rådets arbejde blev helt udvandet”, som hun siger og henviser til, at daværende VK-regering udvidede rådets arbejds­område.

”Jeg tror, den manglende gennemslagskraft, vi oplever i dag, er resultatet af, at Det Etiske Råd fra 2004 ikke længere kun skulle forholde sig til etiske spørgsmål inden for sundhedsområdet, men fik så brede emner som natur, miljø og fødevarer oveni. Det betød en alt for bred palette med for mange emner, som er svære at forholde sig til. I stedet burde man have lavet selvstændige råd til de nye områder, så Det Etiske Råd fortsat kunne være det stærke og dagsordensættende råd, der er brug for inden for sundhedsområdet, hvor der er nok af emner, der i den grad har brug for etiske overvejelser, ” siger Kathrine Lilleør.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-etiske-raad-kritiseres-ringe-synlighed

Redaktionel kontakt:
Poul Nielsen
tlf.: +4541741892
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)