Forsker: Ny løndumpingaftale er svær at håndhæve

Effektiv kontrol og håndhævelse er afgørende i den nye aftale mod social dumping på danske veje, men det bliver ikke let, siger arbejdsmarkedsforsker. Politiet efterspørger flere ressourcer.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvordan sikrer man, at udenlandske chauffører får dansk løn på danske veje, og at lønnen også ender i chaufførens egen lomme?
Det er langt fra nogen enkel opgave, mener arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet. Det skriver Fagbladet 3F.

Han pointerer, at kontrol og håndhævelse er to helt centrale elementer i den nye, politiske aftale om udenlandske chaufførers vilkår, som regeringen landede onsdag.

– Men der venter en hel Bermuda-trekant af udfordringer. Kontrollen skal være snild og effektiv. Den skal ikke forstyrre branchen unødigt, så lastbilerne bliver stoppet i tide og utide. Og så skal opgaven klares med fornuftig brug af ressourcer. Det er en udfordring i en branche med rullende ydelser i form af lastbiler, der kører i enhver afkrog af landet, siger Søren Kaj Andersen.

Aftalen sikrer, at udenlandske chauffører, som kører bus- og godskørsel i Danmark, såkaldt cabotagekørsel, skal have dansk løn, og Søren Kaj Andersen peger på, at alt står og falder med, at kontrollen bliver sat fornuftigt sammen.

– Vi har mange eksempler på snyd i udenlandske firmaer. For eksempel, at alt ser fint ud på papiret, men at udenlandske firmaer snyder med lønnen med dobbeltregnskaber bagved. Det er meget vigtigt, at de udenlandske chauffører kender deres rettigheder, siger Søren Kaj Andersen.

Hvordan kontrol og håndhævelse helt præcist skal foregå, skal på plads i løbet af foråret. Aftalen skal udmøntes i lovgivning i marts-april, men en hel del omkring kontrol og håndhævelse ligger allerede fast.

Der er enighed blandt regeringen og aftalepartierne om, at kontrollen med chaufførerne på de danske landeveje skal skærpes. Det er der afsat 10 millioner kroner til om året.

Det ligger også fast, at den øgede kontrol skal være en del af politiets vejsidekontroller. Her kontrollerer politiet i forvejen blandt andet om køre-hviletids bestemmelserne overholdes, om køretøjet har de rette tilladelser, lastbilens sikkerhed, og om der køres ulovligt.

Politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder i Tungvognscenter Nord, siger, at det bliver svært at løfte opgaven med den nuværende bemanding på tungvognscentrene.

– Det er fornuftigt nok at lægge opgaven hos os, men ekstra kontrolopgaver bliver på bekostning af noget andet. Det bliver svært at tage flere opgaver ind, for vi har rigeligt at gøre med de eksisterende opgaver, som udfylder vores tid. Så kan man jo spørge, hvad der er vigtigst: Lønforhold eller trafiksikkerhed. Flere opgaver kræver flere hænder, siger han.

Udover politikontrollerne skal der også etableres en særmyndighed, hvor der endnu ikke er taget stilling til de nærmere detaljer.

Men det ligger i aftalen, at udenlandske transportvirksomheder skal anmelde deres kørsler, så de danske myndigheder har mulighed for at kontrollere, om virksomhederne overholder de danske krav om dansk løn på danske veje.

Hvis de undlader at anmelde deres kørsler, koster det 10.000 kroner i bøde, der hæves med 100 procent i gentagelsestilfælde.

Hammeren falder hårdere, hvis de bliver taget i ikke at aflønne med dansk løn. Det koster som udgangspunkt en bøde på 35.000 kroner, der også stiger med 100 procent, hver gang loven efterfølgende overtrædes.

https://fagbladet3f.dk/artikel/der-venter-en-bermuda-trekant-af-udfordringer

Redaktionel kontakt:
Jesper Woldenhof
tlf.: +4560253409
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)