Facebook vil gøre dig glad i 2020

Utallige undersøgelser påviser, at du bliver depressiv af at være på sociale medier. Det vil Facebook nu gøre op med. Det giver mening, men virkningen er tvivlsom, mener eksperter.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det sociale medie Facebook, der også ejer Instagram, vil ændre på algoritmerne i 2020, så brugerne får en mere positiv oplevelse af at være på deres platforme. Det fortæller to nordiske topchefer fra Facebook i et interview med Politiken.

»Vi ønsker ikke at skabe en maskine, der fanger unge mennesker i en negativ spiral. Vi vil gerne skabe positive fællesskaber«, siger Martin Ruby, der er politisk chef for Facebook i Norden, til Politiken.

Eksperter og store forskningsprojekter har i årevis kritiseret det sociale medie for at gøre brugerne depressive og videreformidle problematisk indhold. Enkelte brugere har sågar transmitteret live, når de enten har slået andre eller sig selv ihjel.

Derfor vil Facebook optimere måden, hvorpå mediet sammensætter brugernes nyhedsfeed. I 2020 vil man derfor i højere grad præsentere opslag, billeder og videoer, brugerne kunne være interesserede i at engagere sig i. Fortrinsvis fra deres nære venner og familie.

»Vi kan se, at det har en lille negativ effekt på folks humør, hvis de udelukkende læser andre menneskers opslag uden at interagere med dem. Det, der derimod virkelig betyder noget positivt, er, når man modtager kommentarer fra sine venner, og især fra ens nærmeste. Tilfredsheden med ens eget liv stiger, ens humør bliver bedre, og følelsen af ensomhed bliver mindre«, siger kommunikationschef i Norden Peter Münster til Politiken.

Facebooks nye tiltag er et udtryk for, at der begynder at være en folkestemning af, at sociale medier »ikke er Guds gave til mennesker«, vurderer Vincent Hendricks, der er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, over for Politiken:
»Det har nogle sociale og psykologiske slagsider, og dem vil man se, om man kan gøre noget ved. Om man så kan regulere sig ud af det algoritmisk, det har jeg min stærke tvivl om«.

Redaktionel kontakt:
Jeppe Dong Abrahamsen
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)