Leander lader sig ikke bremse af sit handicap – bringer varer ud i tuktuk

Du kan sagtens starte og drive virksomhed, selvom du er handicappet. Det er Leander fra Silkeborg et bevis på.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Leander Grant Andersen fra Silkeborg mener, at det er helt okay at gå efter sine mål i livet, selvom man er handicappet. Derfor har han startet sin egen virksomhed.

I en lille grøn tuktuk bringer han varer ud til lokalområdets ældre og andre, der selv har svært ved at klare de daglige indkøb.

– Jeg kører rundt, fordi jeg synes, det er vigtigt at hjælpe hinanden her i samfundet, siger han til TV2 Østjylland.

Leander er født med en spastisk lammelse i højre side og burde egentlig sidde i kørestol. Men med masser af træning og viljestyrke undgår han det.

Og så har han samtidig overskud til at drive sin egen lille servicevirksomhed.

– Jeg kører rundt med dagligvarer i min tuktuk. Jeg handler primært for ældre og folk, der har det svært i samfundet, fortæller Leander og fortsætter:
– Det kan være nogen, der har haft et hårdt liv, eller som ikke rigtig synes, det er sjovt at gå ud og handle. De har måske angst, og så kommer de til mig.

Virksomheden hedder Grant service, og idéen fik han efter at have hjulpet sin egen farmor med at handle ind.

– Min farmor går ikke så godt og har svært ved at klare det selv. Så tænkte jeg, at andre må have det på den måde, og så lavede jeg min lille servicevirksomhed, siger Leander til TV2 Østjylland.

En typisk pris for en tur ligger på omkring 75 kroner, men afhænger af tidspunktet og opgaven.

Han henter også affald ved flere virksomheder og forretninger i midtbyen og kører det på lossepladsen. Den lille tuktuk kan problemfrit trille ind de fleste steder.

– Ingen opgaver er for små til mig, og ingen er for store, siger Leander med selvsikkerhed i stemmen.

https://www.tv2ostjylland.dk/silkeborg/leander-lader-sig-ikke-bremse-af-sit-handicap-bringer-varer-ud-i-tuktuk

Redaktionel kontakt:
Mads Otte
tlf.: +4527421334
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)