Her er danskernes dom over OK-forhandlinger: Hver sjette tror på konflikt

Social dumping, flere fridage og fleksibel arbejdstid trumfer løn som vigtigste emner ved årets OK-forhandlinger. Samtidig tror langt de fleste danskere, at det lykkedes at nå frem til en aftale.

Tophistorien er skrevet og udgivet af A4 Nu. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Når årets overenskomstforhandlinger om få måneder forventeligt er overstået, kan det blive til synet af glade topforhandlere med smil på læben, der præsenterer en ny aftale, som sætter rammerne for det danske arbejdsmarked i de næste fire år.

Alternativet er sammenbidte miner, hvis forhandlingerne bryder sammen, og Danmark bliver kastet ud i en konflikt, der lægger fabrikker, byggepladser og kontorbygninger øde.

I en ny undersøgelse som analyseinstituttet Wilke har lavet for A4 Arbejdsliv, svarer et stort flertal af danskerne dog, at de tror på, at der venter en fornyelse af overenskomsterne og ikke sammenbrud for enden af de langvarige forhandlinger.

Således svarer knap 63 pct af ialt 1025 adspurgte danskere, at de tror på en aftale, mens 17 pct – svarende til hver sjette dansker – mener, at OK-forhandlingerne ender med en konflikt.

Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier på Københavns Universitet, kan danskernes optimisme i forhold til de netop igangskudte overenkomst-forhandlinger bunde i tidligere tiders succesfulde forhandlinger.

– Der er jo en altid en meget reel risiko for, at overenskomstforhandlinger ender i sammenbrud og konflikt, men i de sidste tyve år har vi set en periode med relativ fred på det her område. Og en periode, hvor forhandlingerne er endt med en aftale, siger Nana Wesley Hansen.

I den nye undersøgelse peger et flertal af de adspurgte danskere på muligheden for at gå op og ned i tid efter behov, flere fridage og værn mod social dumping som de vigtigste emner ved dette års overenskomstforhandlinger.

Således svarer 23 pct. af de adspurgte, at muligheden for fleksible arbejdstider og mulighed for fridage er de tungeste emner, mens næsten samme andel peger på værn mod social dumping.

Til sammenligning er det kun knap 17 pct. af danskerne i undersøgelsen, der peger på højere løn som det vigtigste emne.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen kan svarene afspejle, at overenskomstforhandlinger i høj grad også handler om at sætte rammerne for de ansattes arbejds- og privatliv, og ikke kun hårde kroner og øre på lønkontoen.

– Overenskomstforhandlinger handler om rigtig meget andet end blot økonomi. De handler også om arbejdstid, hvor meget frihed man har i jobbet, og om at sætte grænsen mellem arbejds- og privatliv, understreger Nana Wesley Hansen.

Hun mener også, at svarene afspejler, at man i undersøgelsen har spurgt et bredt udsnit af danskerne.

– Der er jo stor forskel på, hvad folk i forskellige faggrupper prioriterer højest. Man føler sig jo nok markant mere presset af social dumping, hvis man går på en byggeplads, end hvis man sidder på et kontor, fortæller Nana Wesley Hansen.

Hun peger også på, at ønsker om løn traditionelt plejer at fylde mest i overenskomst-forhandlinger, der foregår under en højkonjuktur, som det er tilfældet med de nuværende forhandlinger.

– Løn kommer til at blive et centralt punkt ved denne runde forhandlinger. Der virker til at være en bred enighed i fagbevægelsen om, at det er lønmodtagernes tur til at få få andel i de gode økonomiske tider, vi har haft i Danmark, de seneste par år, understreger lektoren.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/ok2020

Redaktionel kontakt:
Morten Lykke Larsen
tlf.: +4525334084
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF A4 Nu ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)