Børnehospice plaget af mobning og koks i ledelsen

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV 2 LORRY. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Grov mobning, interne problemer i ledelsen og chefer, der finder fejl i stedet for at støtte.

Det er under de forhold, de ansatte ved Lukashuset – et hospice for børn og unge i Hellerup – har arbejdet og ydet pleje til døende eller alvorligt syge.

Det afslører de ansatte og ledelsen i en ny rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

TV 2 Lorry har bedt professor i arbejdsmiljø Peter Hasle om at se tilsynsrapporten igennem, og han kalder arbejdsmiljøproblemerne for “veldokumenterede”.

– Det fremgår, at ledelsen er enig i, at det eksisterer. Det springer i øjnene, at ledelsen – indtil Arbejdstilsynets besøg – har forholdt sig passivt og ikke har gjort noget, siger Peter Hasle til TV 2 Lorry.

Arbejdstilsynet besøgte Lukashuset i juni og september 2019 og kvitterede den 5. november med en rød smiley og et påbud om at rette op på arbejdsmiljøproblemerne.

Det er Peter Hasles vurdering, at de problemer kan have haft konsekvenser for den daglige kontakt med Lukashusets fire beboere og deres familier.

– Beskrivelser af arbejdsmiljøet på stedet betyder, at kvaliteten af arbejdet bliver forringet. Beboerne på stedet bliver mødt af et personale, som i mindre grad er i stand til at hjælpe dem med de kriser, de står i, fordi de ansatte ikke har det personlige overskud, som er nødvendigt, siger Peter Hasle.

Lukashuset er lige nu det eneste børnehospice i Danmark og drives af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen.

Det er en selvejende institution, der hvert år får milliontilskud af staten, og som både har haft besøg af den norske sundhedsminister for at agere godt eksempel og som er blevet evalueret i rosende vendinger i årsrapporter.

Men noget tyder altså på, at der har været koks i kulisserne.

I Arbejdstilsynets rapport beskrives det således hvordan, at særligt én person har mobbet flere kolleger. Særligt har personen mobbet én anden kollega så meget, at det blev opfattet som “nedværdigende, krænkende og sårende”.

Det har stået på ugentligt gennem fem måneder frem til Arbejdstilsynets besøg på Lukashuset, fremgår det i rapporten.

Mobberen har sagt: “du skal ikke tro, du er noget”, og mobberen har skrevet sms-beskeder, hvor der stod: “du skal lære at være et ordentligt menneske.”
En ansat har oplevet, at kompetencer blev “nedvurderet”. En anden ansat oplyste, at mobberen har “udnyttet og brugt” en tredje ansat som “kuli” – et stærkt nedsættende udtrykt for en stik-i-rend-dreng fra datidens Indien og Kina.

Ansatte oplyste også, at fortrolige snakke blev “videregivet til ledelsen bag deres ryg,” mens de ansatte også fortalte, at det ikke har “ændret situationen at kontakte ledelsen.”
I Arbejdstilsynets rapport “bekræfter og/eller tager ledelsen oplysningerne til efterretning,” ligesom de bekræfter mobbeproblemet.

I Dansk Sygeplejeråd kalder næstformand i Kreds Hovedstaden, Hanne Krogh, sagen for alvorlig.

– Mobning er så invaliderende. Det er rigtig ærgerligt, og jeg håber, at ledelsen tager det alvorligt, siger Hanne Krogh til TV 2 Lorry.

Hun mener, at man som sygeplejerske kan holde til dårligt arbejdsmiljø i en periode, men det kan pludselig blive for meget.

– Og så kan det godt være, at man ikke kan passe patienterne ordentligt, fordi man selv er så fyldt op, siger Hanne Krogh, der selv har arbejdet på et hospice.

Arbejdstilsynet har givet Lukashuset et påbud, der tvinger institutionen til at rette op på mobbeproblemerne, der ultimativt kan føre til “stress, angst, depression, hjerte-kar-sygdomme samt for i nogle tilfælde at udvikle PTSD,” skriver Arbejdstilsynet i deres rapport.

Men mobning har blot været en del af problemerne på Lukashuset.

De ansatte oplyste således også i rapporten, at “der ikke er klare ansvarsområder og forventninger til de ansatte.” Det var blandt andet ikke klart, “hvem der har ansvar for hvad i det daglige arbejde,” og dette “skaber konflikter mellem de ansatte.”
Det betød i sidste ende, at de ansatte “modtager beklagelser fra pårørende,” står der i rapporten.

De ansatte oplyste også, at “der er uklare mål og rammer for kerneopgaven.” Det blev der blandt andet ansat en udviklingssygeplejerske til at rette op på, skriver ledelsen i et høringssvar til Arbejdstilsynet.

Hanne Krog fra Dansk Sygeplejeråd har kendskab til, at der er stor udskiftning i personalet på Lukashuset.

Institutionen har selv sendt flere jobopslag ud de seneste måneder, viser en kort søgning på internettet. Det kan have betydning for oplevelsen af de uklare rammer, mener Hanne Krogh.

– Det store gennemflow kan betyde, at nye ikke helt har styr på deres ansvarsområder, og det kan tage tid, siger Hanne Krogh.

Professor Peter Hasle mener, at en eventuel stor udskiftning i personalet “ikke er godt for kvaliteten af arbejdet.”
– Det kan også være en indikation på, at arbejdsmiljøet ikke er godt, siger Peter Hasle.

De ansatte efterlyste i rapporten også et “støttende og respektfuldt samarbejde mellem ansatte og ledelse”. Ledelsen bakkede eksempelvis ikke op i svære situationer.

Ansatte oplevede i stedet “at blive udsat for kritik og fejlfinding,” står der i rapporten.

– Der kunne man godt have ønsket sig, at ledelsen ville bakke mere op, siger Hanne Krogh fra Dansk Sygeplejeråd.

Endelig “pågår en konflikt internt i ledelsen, som påvirker de ansattes arbejdsmiljø negativt i form af splittelse og dårlig stemning.”
Ledelsen bekræfter i et høringssvar:
“Der er igangsat håndtering af de ledelsesmæssige samarbejdsproblemer,” lyder det.

Hanne Krog kalder de interne ledelsesproblemer “uheldige”, og mener at sådanne konflikter skal tages “bag lukkede døre.”
Ledelsen i Lukashuset har efter Arbejdstilsynets besøg “nu igangsat tiltag for at løse problemerne med mobning” med blandt andet en mobbepolitik, temadag og en intern undersøgelse.

“Men da tiltagene ikke er fuldt implementeret, kan effekten heraf endnu ikke vurderes,” skriver Arbejdstilsynet i deres rapport fra november,
Hospicechef Thomas Feveile vil i dag ikke lade sig interviewe. TV 2 Lorry har i stedet fremsendt en lang række spørgsmål.

Thomas Feveile oplyser til TV 2 Lorry, at Lukashuset har fået en ny daglig leder 1. januar 2020. Han har derudover fremsendt en udtalelse, hvori han dog langtfra svarer på alle spørgsmål fra TV 2 Lorry:
Han skriver blandt andet:
“I forbindelse med et besøg fra Arbejdstilsynet i 2019 blev ledelsen gjort opmærksom på at en eller flere medarbejdere havde været udsat for mobning fra en bestemt menig medarbejder.”
Men i Arbejdstilsynets rapport står der, at “ledelsen oplyser, at de er bekendt med problematikken omkring mobning særligt fra en ansat til en anden.”
Thomas Feveile skriver videre i sin udtalelse:
“En undersøgelse førte frem en løsning af det konkrete problem, og en vedtaget politik og handleanvisninger, der skal sikre det ikke sker igen. Indsatsen er sket i tæt samarbejde mellem ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, der i dag ikke ser mobningsproblemer.”
“Arbejdstilsynet bemærkede også et behov for større klarhed for personalet ift. opgaverne, hvilket tilsynet konstaterede at der allerede var sat en plan i gang om. Denne forventes fuldt gennemført indenfor den frist arbejdstilsynet har givet.”
“Vi oplever ikke øget sygefravær og har ikke medarbejdere der er sygemeldt med stress. Vi har ikke modtaget klager fra patienter eller pårørende og fornemmer ikke at de har påvirket mærkbart.”
Lukashuset skal efterkomme kravene fra Arbejdstilsynet senest 15. april 2020.

1. november åbner et nyt hospice til børn og unge, Strandbakkehuset, i Rønde på Djursland.

https://www.tv2lorry.dk/gentofte/boernehospice-plaget-af-mobning-og-koks-i-ledelsen

Redaktionel kontakt:
Morten Engelschmidt
tlf.: +4541881009
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 LORRY ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)