Udenlandske ansatte lever og arbejder under kummerlige forhold

Tophistorien er skrevet og udgivet af A4 Nu. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Ingen toiletter, ulækre spisesteder og klamme sovepladser.

Det er hverdagen for nogle af de ansatte, som Arbejdstilsynet møder, når de kontrollerer udenlandske virksomheder.

Det viser den seneste rapport om den såkaldte fælles myndighedsindsats mod social dumping, som Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet står for i fællesskab. Det skriver A4 Arbejdsliv.

Rapporten beskriver blandt andet, hvordan Arbejdstilsynet ‘stadig ser eksempler på, at udenlandsk arbejdskraft tilbydes kummerlige eller slet ingen velfærdsforanstaltninger, såsom spisepladser, toilet og badefaciliteter’.

Samtidig lyder det i rapporten, at Arbejdstilsynet møder ansatte, der ‘bor på arbejdsstedet under meget tarvelige kår’.

– Udenlandske arbejdstagere har ofte dårligere forhold end normale arbejdstagere og nogle gange rigtigt dårlige forhold. Vi har set enkelte rigtigt grimme eksempler, hvor firmaer er blevet politianmeldt for tvangsarbejde og deres medarbejdere næsten har været holdt som moderne slaver, siger Bjarke Refslund, arbejds- migrationsforsker på AAU, til A4 Arbejdsliv.

Ifølge Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F, flugter Arbejdstilsynets fund med de erfaringer, som forbundets ansatte gør sig, når de besøger firmaer med hjemmeadresse i østeuropæiske lande, eller hvor der er en overvægt af østeuropæiske ansatte.

– Det som Arbejdstilsynet skriver her, bekræfter det indtryk, vi får fra vores faglige sekretærer: Nemlig at alt for mange af vores udenlandske kolleger bliver behandlet umenneskeligt ringe af alt for mange arbejdsgivere, siger Henning Overgaard til A4 Arbejdsliv.

Udover de ringe arbejds- og indkvarteringsforhold støder Arbejdstilsynet også på udenlandske ansatte, der er bange for at udtale sig til myndighederne.

Tilsynet skriver i den nye rapport, at ‘udenlandske personer opleves som fåmælte, og vil ofte fortælle så lidt som muligt. Det kan skyldes flere væsentlige faktorer, eksempelvis sprog kultur, manglende kendskab til danske regler og myndigheders rolle, samt frygt for konsekvenser fra arbejdsgiver’.

– Det kan handle om, at de (arbejdsgiverne, red.) fortæller deres ansatte: ‘Hvis du fortæller til Arbejdstilsynet, at du går og bryder ned uden maske på, bliver du sendt hjem. Og så får jeg fat i en ny rumæner’, siger arbejds- og migrationsforsker Bjarke Refslund.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/socdumpr

Redaktionel kontakt:
Morten Lykke Larsen
tlf.: +4525334084
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF A4 Nu ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)