Partier vil forbyde reklamer for kosmetiske operationer over for unge

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Flere partier er parat til at forbyde reklamer for kosmetiske operationer over for børn og unge. Det sker, efter at de norske myndigheder har krævet, at den danske influencer Fie Laursen fjerner reklamer for kosmetisk ‘numseløft’ fra sin Instagram. Det skriver Politiken. Mange af Fie Laursens mere end 300.000 følgere er under 18 år.

»Det er så uetisk, som noget kan være. At få børn og unge til at skamme sig over deres egen krop. Og der er altid en risiko ved at blive skåret i. Det her bør ikke være tilladt«, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, til Politiken.

Samme holdning har Konservative, Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten.

»Man bør ikke kunne reklamere for kosmetiske operationer over for børn og unge«, siger sundhedsordfører, Per Larsen (K) til avisen.

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er nok med et forbud mod reklamer til børn. Der bør indføres et totalforbud mod reklamer for kosmetiske operationer i Danmark, mener rådet.

»Det er selvfølgelig særligt problematisk, når det er en konkurrence, der henvender sig til børn og unge, men det gælder også reklamer for brystoperationer på busser, der henvender sig til voksne«, siger Maria Liljequist, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

DF, Radikale, Alternativet, SF og Enhedslisten er åbne over for at drøfte sådan et totalforbud.

Styrelsen for Patientsikkerhed i gang med at undersøge, om Fie Laursens reklamer er en overtrædelse af lov om markedsføring af sundhedsydelser.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder Fie Laursens form for markedsføring »fuldkomment uacceptabelt og uetisk«.

»Hvis styrelsen for patientsikkerhed kommer frem til, at der er et hul i loven, vil jeg se på om den skal laves om«, siger han til Politiken.

Redaktionel kontakt:
Claus Paaske
tlf.: +4533471773
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)