Nederlag i retten indsnævrer rammer for gudstjenesten

I går tabte to københavnske kirker en principiel retssag om deres brug af musik. Påfaldende, hvordan de kirkelige vidners forklaringer er blevet affejet, lyder det fra tidligere biskop

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det kan virke absurd at sætte en dommer til at bestemme, hvad en gudstjeneste er. Og at den dommer så samtidig vælger den stik modsatte konklusion af den, flere præster og en biskop kommer frem til, gør ikke situationen mindre besynderlig.

Men det er ikke desto mindre, hvad der er sket i en principiel retssag om brugen af musik i kirker, som sluttede i går i Københavns Byret.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I sagen havde foreningen Koda stævnet Trinitatis Kirke og Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke, for ikke at betale Koda-afgift til kunstnere i forbindelse med optrædener ved kirkernes natkirke-gudstjenester. Gudstjenester er fritaget for afgiften, men Koda mente, at der indgik så meget musik i flere af de to kirkers arrangementer, at de bedre kunne betegnes som koncerter end gudstjenester.

Og dette har Koda nu fået rettens ord for.

”Efter en samlet vurdering finder retten, at det væsentlige ved natkirkearrangementerne er musikken, og at arrangementerne i ophavsretslovens forstand ikke kan anses som gudstjenester, hvor religiøse handlinger eller ritualer er det væsentlige,” lyder det i dommen.

Byretten har lagt vægt på vidneforklaringerne fra natkirkedeltagere og optrædende musikere, som ikke opfattede arrangementerne som gudstjenester. Og man har også lagt vægt på, hvordan der er blevet reklameret for natkirkearrangementerne. Samtidig fandt retten ikke, at det ved forklaringerne fra kirkernes repræsentanter og ansatte blev bevist, at de konkrete arrangementer, som sagen vedrører, har haft en ”gudstjenstlig karakter”.

Når tidligere biskop Karsten Nissen læser domsreferatet, synes han ellers, at argumenterne fra de kirkelige vidner er fornuftige. Han har tidligere fulgt med i flere sager, hvor staten har taget stilling til
teologiske anliggender, men har ikke før oplevet, at selve gudstjenesten blev bedømt.

”Der er tale om en sag, som det kræver en stor fortrolighed med gudstjenesten at afgøre. Derfor er det også påfaldende, at det, de kirkelige vidner har sagt, er blevet affejet. Det er for mig at se konsekvensen, når et kirkeligt vokabularium møder et sekulært retsvæsen,” siger han.

Karsten Nissen finder det samtidig underligt, at retten nu har defineret, hvad en gudstjeneste er eller ikke er. Og han har svært ved at se, hvad dommen kan betyde for de mange andre gudstjenester, der også indeholder lange og afgørende musikalske indslag.

”Det er jo ifølge gældende ret sådan, at præsten har vid frihed til at tilrettelægge særlige gudstjenester, der adskiller sig fra de helt ordinære. Den frihed er væsentlig, da sogne og præster er meget forskellige. Man holder natkirke på én måde i København og en anden i Viborg, og det skal der være plads til. Men den frihed lader nu til at være indsnævret.”
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/nederlag-i-retten-indsnaevrer-rammer-gudstjenesten

Redaktionel kontakt:
Thomas Andreasen
tlf.: +4541741894
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)