Midt i januar: Blomster på kirsebærtræer er allerede sprunget ud

Mildt vintervejr har fået enkelte blomster på den verdensberømte allé til at springe ud.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV 2 LORRY. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Besøgende på Bispebjerg Kirkegård kan i disse dage gør sig en noget besynderlig opdagelse, hvis de går en tur ned ad kirkegårdens verdensberømte allé med de japanske kirsebærtræer.

For selvom datoen kun siger 14. januar, er træerne enkelte steder begyndt at blomstre.

TV 2 Lorry har tirsdag formiddag været ude og tage billeder af de første blomster, og gartner på Bispebjerg Kirkegård, Thomas Johansen, har efter TV 2 Lorrys henvendelse ved selvsyn konstateret, at der ganske rigtigt er lyserøde blade på “enkelte af træerne.”
– Det er fordi, vi har så mild en vinter. Så kan træerne godt blive trigget lidt til at begynde at blomstre, siger Thomas Johansen og henviser til det forholdsvis lune januarvejr på fem til ti grader de sidste mange dage.

Når vinterkulden gør sit indtog – på et tidspunkt – vil de lyserøde blade på træerne dog igen falde af, oplyser Thomas Johansen.

– Når der kommer frost, dratter de af igen. Det kan de slet ikke tåle, siger han.

Alléen med kirsebærtræerne er et tilløbsstykke hvert år i april. Danskere og turister fra nær og fjern indfinder sig på kirkegården i det københavnske nordvestkvarter og lader de struttende træer agere nydeligt bagtæppe for selfies i hobetal.

Og sådan vil det være igen i år, men måske med en anelse mindre lyserød i baggrunden.

– De knopper, der springer ud nu, vil ikke blomstre til foråret. De er færdige for denne sæson. Men selvom de mangler, vil alléen ikke se dårligere ud, forsikrer gartner Thomas Johansen.

Kan man forestille sig, at træerne reelt vil kunne springe rigtigt ud, hvis ikke vejret ændrer sig?
– Det er tvivlsomt, om de bare kan springe ud. Der plejer at skulle meget mere lys til. Men vi har usædvanligt varme temperaturer.

– Men det er bestemt ikke noget, jeg som besøgende ville drøne op for at se de næste par dage, selvom vejret ikke ændrer sig. For så bliver de altså slemt skuffede, siger Thomas Johansen.

Et andet sted på kirkegården kan man også se lyserøde blomster på kirsebærtræerne af sorten autumnalis. Det er helt normalt, at disse træer blomstrer på denne tid af året.

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/midt-i-januar-blomster-paa-kirsebaertraeer-sprunget-ud-paa-bispebjerg-kirkegaard

Redaktionel kontakt:
Morten Engelschmidt
tlf.: +4541881009
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV 2 LORRY ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)