Magnus blev mobbet: Så snart skolen kan se noget, skal de gribe ind

Tophistorien er skrevet og udgivet af DR København. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Forestil dig hver dag at skulle åbne døren til et klasseværelse og sætte dine fødder i en skolegård fyldt med børn, der mobber dig.

Sådan så hverdagen ud for nu 17-årige Magnus Mathiassen fra København, da han gik i folkeskole.

– Hvert frikvarter sad jeg alene på en bænk og så på min iPad. Jeg følte, at hvis jeg lavede et eller andet med folk eller snakkede med nogen, ville de blive trætte af mig, siger han til DR P4 København.

Mobningen påvirkede Magnus Mathiassen til at blive et meget indelukket barn.

– Det gjorde mig usikker på mig selv. Det gjorde, at jeg følte, at jeg ikke var noget værd, siger han til DR P4 København.

Han følte nemlig ikke, at nogen af de to folkeskoler, som han gik på, slog hårdt ned på mobningen. Og derfor fortsatte det helt indtil 8. klasse.

Men tilsyneladende er Magnus Mathiassen ikke den eneste, der oplever, at skolen ikke altid får gjort nok ved mobning.

I 2019 kom der nemlig 122 klager til Den Nationale Klageinstans mod Mobning over skolers håndtering af mobning. Og det er over dobbelt så mange sammenlignet med året før, hvor der var 51 klagesager.

Og selvom stigningen dels skyldes, at klageinstansen kun har knap tre år på bagen – og forældre og elever derfor lige skal opdage muligheden for at klage – så bekræfter det, at de lovpligtige antimobbestrategier ofte ender som et dokument, der bare ligger og samler støv i skuffen.

Det mener både Red Barnet og Børns Vilkår.

– Desværre møder vi rigtig mange lærere og pædagoger, der ikke har kendskab til de antimobbestrategier, der er på deres skoler, siger Naja Kinch Sohn, der er seniorrådgiver i Red Barnet til DR P4 København.

Red Barnet og Børns Vilkår mener, at skolerne skal være bedre til at inddrage både lærere, elever, pædagoger og forældre, når der skal udarbejdes en antimobbestrategi.

Det skal afhjælpe, at det ikke bare bliver et dokument, der bliver lavet alene af den grund, at det er lovpligtigt.

– Alle skal føle, at det giver mening, og at det er brugbare planer, som de kan bruge til noget. Hvad gør vi, når der opstår mistanke om mobning, og hvad er det for nogle ting, vi sætter i gang, siger Sanne Lind, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår til DR P4 København.

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, er ikke så fokuseret på, hvordan antimobbestrategierne bruges på skolerne. Han mener, at antimobningen i de danske skoler allerede går den rigtige vej.

– Vi mener, at skolerne opfylder deres arbejde omkring mobning særdeles fint. Det arbejde, der bliver udført, kan vi se bliver bedre for hver eneste undersøgelse, vi laver, siger han til DR P4 København.

I dag går Magnus Mathiassen på gymnasiet og er sluppet ud af mobbernes kløer.

To år på efterskole vendte op og ned på hans lyst til at gå i skole. På efterskolen oplevede han, at der blev slået meget hårdere ned på mobning. Eleverne vidste, at det havde konsekvenser ikke at opføre sig ordentligt.

Den respekt havde elever i Magnus Mathiassens folkeskole ikke.

– De andre børn havde ikke rigtig nogen respekt for autoritet. De var ligeglade med, hvad lærerne sagde, og mange gange var de også ligeglad med, hvad deres forældre sagde, siger han til DR P4 København.

Tilbage står han med et råd til skolerne om at gøre det, han selv savnede i sin skoletid.

– Grib ind tidligt. Grib ind rigtig tidligt. Lige så snart de kan se noget, skal de gribe ind. Jeg ved godt, at det er svært, hvis eleven ikke siger noget til dem. Men prøv at se efter nogle tegn, for de er virkelig tydelige, siger han til DR P4 København.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/mobning-forfulgte-magnus-i-folkeskolen-saa-snart-skolen-kan-se

Redaktionel kontakt:
Redaktionen
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR København ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)