Kritik: Kirkens klimaomstilling klinger hult

Folkekirken er gået ind i klimakampen. Men kan man blæse til grøn omstilling, når man samtidig står fast på retten til at stoppe vindmøller nær kirker? Ja, mener biskopper

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Tidsånden er grøn, og det er landets biskopper, som nu har kastet folkekirken ind i klimakampen, også. På et
bispemøde i sidste uge blev det således besluttet at foreslå en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan også folkekirken kan reducere sit CO2-udslip.

Men derved åbner biskopperne også en flanke, mener den magtfulde interesseorganisation Dansk Energi. For kan kirkens progressive grønne image forliges med den vetoret, som stiftsøvrigheden har, når det kommet til opførelse af nybyggerier, herunder vindmøller?, spørger branchechef i Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet.

”I lyset af de klimaudfordringer, vi står over for, skal den vetoret bare fjernes. Derfor er vi glade for de grønne tiltag, der netop er kommet fra folkekirken, og i den kontekst må man være interesseret i, at den strøm, man bruger, er grøn. Dermed bør man fra biskoppernes side sige, at den vetoret kan vi ikke længere bakke op om. Dermed ikke sagt, at man ikke skal have lov til at klage. Den høringsret skal naturligvis eksistere. Men at stiftsøvrigheden har en særret, hører ikke hjemme i et moderne samfund,” siger Kristine van het Erve Grunnet til Kristeligt Dagblad.

Hun synes, det klinger ”hult”, hvis folkekirken taler med store grønne bogstaver samtidig med, at der bliver holdt fast i vetoretten mod opførelse af for eksempel vindmøller.

Både energiindustrien og Kommunernes Landsforening har arbejdet på at få afskaffet kirkernes særlige vetoret, og i 2017 var den meget tæt på at blive skrevet ud af planloven. Dansk Folkeparti ville dog ikke være med, og i dag består stiftsøvrighedens ret til at sikre udsynet til og fra kirken.

De seneste år er vetoretten brugt flere gange, men det har været i behersket omfang. I Ribe Stift, som i 2018 var ude i en vetosag mod testmøller ved Velling og Gl. Sogns Kirke, mener biskop Elof Westergaard, at det er at blande æbler og pærer at hive vetoretten ind i debatten om grønne tiltag.

”Jeg kan ikke se en modsætning i at fokusere på både miljøet og kulturlandskabet. Inde i kirkerne skal vi jo også tage hensyn til både en fornuftig opvarmning og til, at organisten kan spille orgel uden at få valne fingre. Selvfølgelig skal vi beholde den vetoret og passe på vores kirker,” siger han.

Også Roskildes biskop, Peter Fischer-Møller, står fast på vetoretten. Han forventer en fortsat beskeden brug af retten, ligesom den fremtidige satsning på havmølleparker automatisk vil sænke behovet.

”Det er en nem sag at lave fundamentalisme på, men vi løser ikke noget ved totalløsninger. Vi siger jo heller ikke, at nu planter vi skov på alle kirkens jorder. Det at have en afvejning af de landskabelige kvaliteter, når man stiller vindmøller op, giver stadig god mening. Samtidig er der også al mulig god grund til at vægte vedvarende energi højere, også når det handler om vindmøller i forhold til de landskabelige værdier. Det har vi gjort i Roskilde Stift, og jeg tror, at jeg har været med til at foreslå en justering af placeringen af én mølle en enkelt gang.”
Så du ser mere lempeligt på, hvornår stiftsøvrigheden skal hive vetoretten op af lommen?
”Jeg tror slet ikke, man har været hurtig med at hive den op af lommen. Vi har allerede tænkt energibesparelser ind i den samlede vurdering,” ­siger Peter Fischer-Møller.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritik-vetoret-mod-vindmoeller-faar-kirkens-groenne-omstilling-til-klinge-hult

Redaktionel kontakt:
Thor Dam
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)