Minister bekymret: Plejefamilier udvikler sig til ”mini-institutioner”

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Statsminister Mette Frederiksen (S) var klar i mælet i sin nytårstale: Flere udsatte børn skal tvangsfjernes så tidligt som muligt. Disse anbringelser sker oftest i familieplejer, der har til formål at sikre barnet tryghed og omsorg, og som traditionelt set har skullet skabe et hverdagsliv, der til forveksling kunne ligne andre familier. Sådan forholder det sig ikke længere. Det skriver Kristeligt Dagblad. I hver fald ikke bedømt ud fra det afsnit af den socialpolitiske redegørelse, som Social- og Indenrigsministeriet offentliggør i dag.

Analysen ”Karakteristik af plejeforældre” viser blandt andet, at plejeforældre bliver ældre, og derfor i mindre grad end tidligere har egne hjemmeboende børn. Den viser også, at plejeforældrene i mindre grad er tilbøjelige til at have et almindeligt arbejde ved siden af plejehvervet, at de oftere har en relevant fagspecifik baggrund, og at der samtidig er sket en stigning i antallet af plejebørn pr. plejefamilie, således at knap hver anden plejefamilie i dag huser mere end et plejebarn. Udviklingen går mod en stigende professionalisering af plejefamiliehvervet, konkluderer analysen, og det er bekymrende, mener socialminister Astrid Krag (S):
”Det bekymrer mig, hvis vi efterhånden er begyndt at se plejefamilier, der i højere grad bærer præg af at være en form for ’mini-institution’ end en egentlig familie,” siger hun og konkluderer, at ”analysen tænder en advarselslampe”:
”Det er selvfølgelig ikke sort-hvidt. For børn, der bliver anbragt sent med komplekse behov, så kan det give god mening, at de bliver anbragt i en familiepleje med særlige kompetencer. Men hvis plejefamilierne for fremtiden skal udfylde den rolle, de oprindeligt er tiltænkt, så er det vigtigt, at en stor del af dem ligner almindelige familier med andre søskende og en hverdag, hvor mor og far også går på arbejde, særligt i anbringelsen af yngre børn.”
I analysen har man sammenlignet plejefamiliers forhold fra år 2000 og frem til 2017 og blandt andet fundet, at gennemsnitsalderen for plejeforældre er steget med seks år siden 2000. Udviklingen i alderen blandt plejeforældre viser sig særligt i fraværet af helt unge plejeforældre i dag. Således var cirka 15 procent af plejeforældrene i 2000 mellem 25 og 39 år. I dag gælder det under fem procent. Modsat er cirka 13 procent over 60 år i dag. I 2000 gjaldt det omkring tre procent.

”Lidt firkantet, så bliver børn i dag anbragt i bedsteforældregenerationen,” siger professor Inge Marie Bryderup, der i årevis har forsket i anbragte børn og familiepleje ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet. Hun mener, at analysen indikerer et opbrud med samfundets traditionelle forestilling om plejefamilier:
”At plejeforældre bliver ældre behøver ikke være dårligt i sig selv, men udviklingen udfordrer den ideologiske forestilling, der har været forbundet med anbringelser i familiepleje, nemlig, at børn fra såkaldte dysfunktionelle familier skal opleve, hvordan en helt ’normal’ familie fungerer,” siger hun og understreger, at man mangler forskning, der undersøger, hvad denne udvikling betyder for børnene.

”Knap halvdelen af de børn, der anbringes i familiepleje, bliver anbragt, når de er mellem nul og fem år – disse børn bliver dermed i stigende grad anbragt hos bedsteforældre-generationen.”
Læs hele historien i Kristeligt Dagblad og på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/minister-bekymret-plejefamilier-udvikler-sig-til-mini-institutioner

Redaktionel kontakt:
Michael Sørensen
tlf.: +4541741893
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)