AE-Rådet: Dimittendledigheden er faldet

Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Ifølge en ny analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE) er dimittendledigheden faldet. Et halvt år efter endt uddannelse var ledigheden for de nyuddannede akademikere i 2018 nede på cirka 20 procent, mens den i 2013 lå et par procent højere. Og ledigheden er vel at mærke faldet, selv om der er blevet uddannet 50 procent flere kandidater i samme periode. Det skriver Information
Chefanalytiker i AE-rådet Mie Dalskov Pihl ser det som en glædelig udvikling, at arbejdsmarkedet har været i stand til at absorbere det stigende udbud af akademikere.

»Så lige nu har vi ikke så store problemer med akademikerledighed, som nogen har gjort det til,« siger Mie Dalskov Pihl.

Når antallet af nyuddannede akademikere er fordoblet siden 2005, skal det ifølge Mie Dalskov Pihl ses i lyset af den politiske diskurs i 00’erne om, at langt flere skulle have en universitetsuddannelse.

»Så de mange unge nyuddannede ledige er både frugten af de unges valg, men også af en uddannelsespolitik, hvor flere er kommet i gymnasiet, og flere har taget en videregående uddannelse.«
Fremdriftsreformen gør det ekstra svært for de nyuddannede at finde arbejde, påpeger chefanalytikeren. Reformen har nemlig skruet op for tempoet på uddannelserne. Af den grund er der mindre tid til studiejob, og studierelevant arbejde er ifølge flere undersøgelser helt afgørende for, hvor hurtigt nyuddannede kommer i arbejde.

»Men fremdriftsreformen har også gjort, at mange bliver færdige på samme tid. Før blev der uddannet færre, og de blev færdige hele året rundt, men nu kommer alle kandidater ud i sommerferien, som er et af de tidspunkter, hvor der er færrest job,« siger Mie Dalskov Pihl.

Når ledigheden alligevel er faldet, skyldes det ifølge Mie Dalskov Pihl, at der er kommet langt mere fokus på, hvordan de nyuddannede kommer i arbejde både på universiteterne og i de akademiske a-kasser. Også politisk er der blevet sat ind med dimensionering af antallet af pladser på særligt ledighedsramte uddannelser.

Verner Sand Kirk, der er direktør i Danske A-kasser, mener, at de seneste måneders debat om de ledige akademikere overser det faktum, at kandidatproduktionen er fordoblet. At ledigheden ikke er steget, skyldes ifølge a-kasse-direktøren, at der opstået mange flere akademiske job. De sidste ti år er 125.000 akademikere kommet i arbejde, forklarer Verner Sand Kirk:
»Det tænder mig lidt af, at nogle strukturelle træk – at vi har uddannet flere akademikere – udlægges, som nogle dårlige træk ved individer. Når sandheden er, at hvis du går ned i tallene, så kan man nå frem til det modsatte synspunkt: at det er utroligt, at akademikerne som gruppe har formået at undgå en stigning i ledigheden.«
Henning Jørgensen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, kalder de nyuddannedes faldende ledighed for en »succeshistorie«. Han mener, at den seneste debat handler mere om, at erhvervsuddannelserne nu skal tales op.

»Så budskabet om dovne akademikere er en mistolkning af virkeligheden,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at dimittendledigheden vil falde endnu mere, fordi der er lagt adgangsbegrænsninger ind på en lang række uddannelser, hvor der har været høj ledighed i en årrække.

»Så det her problem løser sig selv, og den private sektor får brug for flere akademikere, hvis de skal operere internationalt, for så får de behov for kulturforståelse og for at have ansatte, der kan sprog,« siger Henning Jørgensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

https://www.information.dk/indland/2019/12/eksperter-sandheden-ledigheden-blandt-nyuddannede-akademikere-tale-succes

Redaktionel kontakt:
Claus Overgaard Knudsen
tlf.: +4540408072
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)