Kritik: DR skruer ned for trosstof

Det er en klar nedprioritering af trosstoffet, når DR sløjfer trosprogrammer og lancerer to nye, hvoraf det ene ikke har tro som hovedfokus, mener tidligere redaktør

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

I mandags kunne DR melde ud, at man havde tænkt sig at skrue op for trostoffet på P1, når organisationen i januar lancerer to nye programmer, der skal sendes søndag formiddag. Men spørger man andre, er der af flere grunde tale om en markant nedprioritering af stoffet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

For det første bliver udsendelsen med søndagsgudstjenesten ni minutter kortere. For det andet vil ét af de to nye programmer ikke kun have tro som fokus, men i stedet handle om overgange i livet i samtaleprogrammet ”Tal til mig – med Iben Maria Zeuthen”. Værten vil hver uge tale med en gæst om tro, eksistens og livsudfordringer, som det hedder i DR’s pressemeddelelse, hvor man også kan læse, at den garvede
trosvært Anders Laugesen ikke længere skal være vært for et program, men i stedet være reporter på radiogudstjenester.

Det kan gå ud over fagligheden i DR’s trosdækning, frygter biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær, som vurderer, at han får brug for en uddybning, hvis han skal forstå, hvordan det er at skrue op for trosstoffet med den varslede omlægning.

”Det bekymrer mig, at man laver de ændringer. Som udgangspunkt vil jeg mene, at det er altafgørende at have værter, der kender deres stof, hvis man vil have en ordentlig trosdækning. Jeg er helt med på, at trosstoffet godt kan komme til udtryk på
andre måder og på andre
flader, end vi er vant til, men det kræver altså, at der er en stærk faglighed til stede på redaktionen. Jeg håber, at det er noget, vi kan få en dialog med DR om,” siger han.

Den tidligere sognepræst og redaktør for kirkestof på DR, Mogens Hansen, udlægger også DR’s kommende omlægning af trosprogrammerne som et fravalg af faglighed.

”De siger det ikke selv, men der er tale om en degradering af Anders Laugesen, som er den, der ved mest om stoffet i hele DR. Det bekræfter en tendens, som jeg har set længe på radioområdet, hvor man fravælger folk, der ved, hvad de taler om, til fordel for yngre, kendte værter. Jeg kender ikke til Iben Maria Zeuthens kendskab til religion og tro, men hun har tilsyneladende ikke beskæftiget sig indgående med det tidligere,” siger Mogens Hansen, der er tidligere kollega med Anders Laugesen.

Mogens Hansen hæfter sig også ved, at interviewprogrammet med Iben Maria Zeuthen ikke bliver et særskilt trosprogram, men at tro beskrives som et af de emner, hun vil tale med sine gæster om.

”Det er en måde at udvande trosstoffet på, som de også har gjort med programmet ’Tidsånd’, der slutter nu. Det program var heller ikke særskilt om tro, og hvis man laver en optælling, vil man
se, at omtrent halvdelen af programmets emner har handlet om andet end tro. Jeg vil æde min hat på, at dette nye interviewprogram i endnu højere grad vil udvande forståelsen af kirkestof,” siger han.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritik-dr-skruer-ned-trosstof

Redaktionel kontakt:
Poul Nielsen
tlf.: +4541741892
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)