Danske elever er nummer 18 i læsning – og Pisa er ikke Gud

I går blev resultaterne fra den internationale skoleundersøgelse Pisa offentliggjort for syvende gang. Danmark ligger over OECD-gennemsnittet i læsning, matematik og naturfag

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hvis den internationale Pisa-undersøgelse svarer til en eksamen af de enkelte landes skolesystemer, så viser den seneste rapport, som blev offentliggjort i går, at Danmark for syvende gang har bestået eksamen i både læsning, matematik og naturfag. Til gengæld viser den også, at alle politiske drømme om topkarakterer fortsat kun er drømme. Det har stort set ikke haft effekt, at der gennem 20 år er gennemført alskens faglige opstramninger, reformer og skoletids-forlængelser. Det skriver Kristeligt Dagblad.

De seneste tre år har tilmed budt på en lille tilbagegang i naturfag og status quo i de to andre fag, men det positive er, at Danmark ligger over gennemsnittet for OECD i alle tre fag, konstaterer den danske hovedforfatter til Pisa-rapporten, seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra Vive – det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

”Faldet i naturfag overrasker lidt, og det er påfaldende, at den danske læselyst ikke er så høj, men ellers har danske elever klaret sig som forventet,” siger seniorforskeren, der ikke ønsker at begive sig ud i en tolkning af, hvad Pisa-tallene siger om folkeskolereformens effekt.

Det er imidlertid en kendsgerning, at Danmark lå som nummer 18 i læsning i Pisa 2009, hvilket fik daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at opstille det mål, at vi skulle op i top-5. Det er vi ikke kommet 10 år og en omfattende reform senere. Både i Pisa 2015 og Pisa 2018 rækker de danske elevers læsefærdigheder til… en 18. plads.

”Det er åbenlyst, at der ikke er sket det store faglige ryk, som man fra politisk hold havde håbet og forventet,” siger Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College og medlem af den nationale Pisa-styregruppe.

”Jeg vil ud fra en faglig vurdering sige, at Danmark holder en stabil position. Vi ligger over gennemsnittet, men det skulle vi også gerne, når man ser på, hvilke lande der er med i undersøgelsen. For mig at se er det ikke vigtigt, om vi ligger nummer fem, men om vi klarer os i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. For eksempel Storbritannien, Finland, Canada og Norge,” tilføjer han.

Pointen er, at den præcise ranglisteplacering ikke betyder så meget. Øverst på listen finder man asiatiske lande med en markant anden uddannelseskultur. Sammenligner man Danmark med det øvrige Norden og Nordeuropa, klarer vi os gennemsnitligt. Men det har vi også gjort tidligere, hvor resultaterne ikke desto mindre fra politisk hold blev udlagt som så skuffende, at det kaldte på en reform.

Læs hele historien i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danske-elever-er-nummer-18-i-laesning-og-pisa-er-ikke-gud

Redaktionel kontakt:
Poul Nielsen
tlf.: +4541741892
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)