Danske patienter dør af svampeinfektion, som landbruget har gjort resistent

En opgørelse fra Statens Serum Institut viser, at sprøjtemidler, som er udbredt i landbruget, fører til infektion med dødelig, resistent svamp.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Ingeniøren. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En gruppe svampemidler, der er udbredt på de danske marker, er medvirkende til, at danske patienter kan få alvorlige infektioner, der ikke kan behandles med almindelig medicin. Det øger dødeligheden markant hos en gruppe patienter, som i forvejen er svækket.

Det skriver Ingeniøren.

»Vores resultater viser, at den resistente Aspergillus fumigatus findes på danske patienter, at vi har mest miljøresistens, og at vi får mere af den. Det er et stigende problem, og det er meget alvorligt for de patienter, som bliver ramt,« siger professor og overlæge Maiken Cavling Arendrup fra Statens Serum Institut (SSI) til Ingeniøren.

Her har forskere overvåget infektioner med svampen Aspergillus fumigatus i ni måneder, hvor der har været godt 500 positive prøver fra patienter fordelt ud over hele landet. Heraf har 20 – ca. fire pct. – af svampene været resistente over for de mest udbredte lægemidler til at bekæmpe svampeinfektionen med.

Her er vel at mærke udelukkende tale om den type resistens, som opstår ude i miljøet, fordi landbruget bruger pesticider til at bekæmpe svampesygdomme i kartoffel-, korn- og rapsmarker. Pesticiderne indeholder samme virksomme stoffer, azoler, som de foretrukne og mest effektive lægemidler.

Aspergillus-svampen findes naturligt mange steder i miljøet, og vi inhalerer den alle, når vi trækker vejret. For raske mennesker er det intet problem, men patienter, som i forvejen er svækket eller har nedsat immunfunktion, kan udvikle alvorlig lungeinfektion.

Når det sker, og svampen er resistent over for azol-lægemidler, stiger dødeligheden med op til ca. 25 pct., viser internationale studier.

Konsekvenserne kender formanden for Dansk Lungemedicinsk Selskab, overlæge Ole Hilberg fra Vejle Sygehus, kun alt for godt. Han har selv haft en transplanteret patient, som endte med at dø, og hvor en resistent Aspergillus-infektion var en medvirkende årsag.

»Der går noget tid, hvor man spekulerer på, hvorfor behandlingen ikke virker, måske nogle dage eller endnu længere. Problemet er, at sådan en svamp udvikler sig hurtigt og kan have fordoblet sin størrelse i løbet af få dage. Så kommer man pludselig langt bagud, når man står og skal behandle,« siger han til Ingeniøren.

Da Maiken Cavling Arendrup præsenterede resultaterne af overvågningen af Aspergillus-infektioner på et seminar fredag i sidste uge, var samtlige de fire patienter, som hun viste prøver fra, også døde.

»Ud af en befolkningen på 5,5 millioner er 500 infektioner ikke mange. Men for dem, som bliver inficeret, er det et kæmpe problem. Når man fra samfundets side tænker på, hvor omfattende og dyrt et forløb med knoglemarvstransplantation er, så er det godt nok ærgerligt, hvis en patient i stedet for at blive rask ender med at få Aspergillus, for så er mortaliteten meget høj,« siger hun til Ingeniøren.

Maiken Cavling Arendrup tilføjer, at svampeinfektionen i sig selv langtfra altid er dødsårsagen. Men i nogle tilfælde betyder infektionen med en miljøresistent Aspergillus, at lægerne må udskyde behandlingen af grundsygdommen.

Patienterne kan også udvikle en resistent infektion, hvis de tidligere er blevet behandlet med azol-holdige lægemidler. Der er dog ifølge opgørelsen fra seruminstituttet dobbelt så meget miljøresistens som lægemiddelresistens på de danske sygehuse.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har afvist, at fundet af rester af azoler i grundvandet er tilstrækkeligt til at stoppe brugen, og har henvist til, at Miljøstyrelsen ikke har fundet grund til at forbyde stofferne.

https://ing.dk/230312

Redaktionel kontakt:
Magnus Bredsdorff
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Ingeniøren ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)