Mange kvinder lever ikke op til centrale krav for tidlig folkepension

Langt de fleste 60-64 årige kunder i Pensam, hvor bl.a. sosu’erne har deres pensioner, har ikke været på arbejdsmarkedet i 40 år

Tophistorien er skrevet og udgivet af Jyllands-Posten. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Regeringens højt profilerede valgløfte om en ny pensionsrettighed for nedslidte danskere med mange år på arbejdsmarkedet risikerer at gå uden om en stor gruppe kvinder, der er nedslidte efter mange år i omsorgsfag som hjemmeplejen. Sådan lyder advarslen i Jyllands-Posten mandag fra adm. direktør Torsten Fels i pensionsselskabet Pensam, hvor fagforbundet FOA’s mange medlemmer har deres pensioner.

»Vores kunder er nogle af dem, der har allermest brug for at få mulighed for en værdig tilbagetrækning, men jeg er virkelig bekymret for, at de ikke vil få gavn af en ny pensionsrettighed,« siger Torsten Fels.

Regeringens endelige model for en ny ret til folkepension før tid er endnu på tegnebrættet, men Socialdemokratiet har fremlagt syv principper, og flere af regeringens ministre har gentagne gange betonet, at man skal have været mere end godt og vel 40 år på arbejdsmarkedet i nedslidende fag for at komme i betragtning. Det lever de færreste sosu’er op til, selv om arbejde på døgninstitutioner og i hjemmeplejen er blandt de såvel fysisk som psykisk mest belastende brancher ifølge Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø. En særkørsel fra Danmarks Statistik, som Pensam har fået lavet på sine medlemmer, viser, at en begrænset del af kunderne har været på arbejdsmarkedet i 40 år.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard mener, at Pensam er for tidligt ude.

»Jeg undrer mig lidt over, at Pensam tager forskud på et forslag, som hverken de eller andre kender, for vi er ikke færdige med modelarbejdet,« siger han.

Redaktionel kontakt:
Steen Hansen
tlf.: +4520265679
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Jyllands-Posten ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)