Socialdemokratiet i København vil jagte boligspekulanter med bøder

Tophistorien er skrevet og udgivet af Politiken. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Socialdemokratiet i København vil have meget hårdere kurs mod lokale spekulanter, der taber mange huslejesager.

Det skriver Politiken lørdag.

I dag betaler boligudlejere, som taber en sag i huslejenævnet, et gebyr på knap 3.000 kroner. Det er et – efter socialdemokraternes opfattelse – nærmest symbolsk beløb for eksempelvis at have indkrævet en alt for høj husleje. I hvert fald skal beløbet stige væsentligt, når den samme udlejer har tabt mere end tre sager. Og det skal være en bøde, der kan inddrives, ikke bare som i dag et gebyr.

Det fremgår det af et forslag fra Socialdemokratiet i København som en af flere ideer til, hvad der skal til for at ånde boligspekulanter mere i nakken. Og det uanset om det er en kapitalfond som berygtede amerikanske Blackstone eller en lille dansk boliginvestor.

Men for at kunne inddrive stigende bøder hos udlejere, der bliver ved med at tabe sager i huslejenævnet, skal der lovhjemmel til. Så det har de københavnske socialdemokrater bedt deres partifælle, boligminister Kaare Dybvad, om.

Det socialdemokratisk-københavnske udspil kommer, mens regeringen forhandler med en stribe partier om at indsnævre mulighederne i lovgivningen for, at boligudlejere sætter huslejerne himmelhøjt efter en renovering af en bolig.

Umiddelbart er der ikke meget i den socialdemokratiske buket af ideer til bekæmpelse af bolighajer, som forskrækker administrerende direktør i udlejernes organisation EjendomDanmark, Jannick Nytoft, til Politiken. Han er enig i, at der er brug for at styrke huslejenævnene, så sagsbehandlingstiderne kan komme ned. Han så gerne en sagsbehandlingsgaranti, der styrker trygheden.

Redaktionel kontakt:

tlf.:
e-mail:

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Politiken ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)