Barnløse betaler for flere detaljer om sæddonorer

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Er donoren til mit kommende barn tømrer eller læge, hvordan lyder hans stemme, hvordan så han ud som baby, og hvordan er hans stemme? Hvordan er hans følelsesmæssige intelligens? Den slags spørgsmål får stadigt flere barnløse svar på, inden de vælger en sæddonor.

Det fortæller den danske sædbank Cryos International, der er verdens største af slagsen, til Kristeligt Dagblad. Efterspørgslen efter ikke-anonyme sæddonorer med såkaldt udvidede profiler har været støt stigende, siden den danske lovgivning i 2012 gjorde det muligt for det offentlige behandlingssystem at tilbyde sæd fra ikke-anonyme donorer.

I 2015 valgte 42 procent af de danske kunder hos Cryos en udvidet profil. Tre år senere i 2018 var det tal vokset til 55 procent.

Cryos, der er den største sædbank på det danske marked, vil ikke oplyse, hvor mange sæddonationer den formidler årligt.

Men de seneste tal fra Dansk Fertilitetsselskab viser, at der i 2018 blev udført 3980 sædinseminationer på danske kvinder.

”Der er en stigende tendens til, at man gerne vil vide mere om sin donor. Noget af det, der vægtes højest, er, at donor ligner en selv eller partneren, når det gælder fysiske kendetegn. Det andet højst rangerende er familiehistorik omkring sygdomme, og det tredje er et babyfoto. Der kan også være ting omkring uddannelse og interesser, som vægtes. Samtidig vægtes det højt, at barnet får mulighed for at kontakte donor efter, at det er fyldt 18 år,” fortæller Peter Reeslev, administrerende direktør i Cryos.

Cryos i Danmark oplever ikke, at donorer med høj intelligens eller høje uddannelser er efterspurgte herhjemme.

”Den tendens er mere udpræget i et konkurrencepræget samfund som USA. I Danmark er det typisk donorens personlighed, som interesserer,” fortæller Peter Reeslev.

I dag distribueres halvdelen af den sæd, Cryos formidler, til enlige kvinder, mens 35 procent doneres til lesbiske par og 15 procent til heteroseksuelle par, hvor manden har dårlig sædkvalitet.

Overlæge og tidligere formand og medlem af Det Etiske Råd Ole Hartling er kritisk over for brugen
af udvidede profiler. Som tidligere medlem af Det Etiske Råd gik han ind for, at sæddonorers anonymitet skulle fastholdes.

”Det er en forventelig udvikling, at flere vil efterspørge specifikke oplysninger om donoren. Det ligger snublende nær at tænke, at udviklingen indebærer en tingsliggørelse. Man bestiller et barn på samme måde, som man bestiller en vaskemaskine med så og så mange knapper. Samtidig er det med til at gøre generne mere betydningsfulde end den sociale sammenhæng, at man skal have ret til at kende sit genetiske ophav. Det vigtigste for barnet er, at det ikke bliver holdt hemmeligt, at det er et donorbarn,” siger Ole Hartling.

Læs mere i Kristeligt Dagblad eller på k.dk

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/barnloese-betaler-flere-detaljer-om-saeddonorer

Redaktionel kontakt:
Hannibal Erngaard
tlf.: +4521717341
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)