PRM / Bankdirektør til politikerne: God idé med reguleret ÅOP, men lav flere satser

Hvis man kun sætter én procentsats som maksimum for ÅOP, så bliver den for høj. Store og små lån skal behandles forskelligt

Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S
Det er ikke nok med én enkelt maksimumsats for ÅOP. Store og små lån har brug for forskellige satser. Det siger direktør i Coop Bank Allan Nørholm, der kalder det for en rigtig god idé at regulere de dyre kviklån.

“Jeg er i de fleste sammenhænge liberal i min tankegang, men når de svageste i samfundet bliver lokket til at tage lån, som de absolut ikke har brug for til helt urimeligt høje omkostninger, så må politikerne sætte en grænse,” siger Allan Nørholm.

Det koster lidt at lave et lån – uanset størrelsen på lånet – hvilket betyder, at det lille lån med den korte tilbagebetalingstid automatisk får en højere ÅOP på grund af etableringsomkostningerne. Derfor er et ikke nok med én sats, mener Allan Nørholm.

“Det skal gøres lidt smartere end blot én maksimumssats, så man stadig kan gennemføre det lille lån, og så man samtidig undgår vanvittige høje omkostninger på det store lån. Det kunne være flere satser, eller det kunne være en bagatelgrænse for de små lån, eller en helt tredje løsning. Bare man ikke lave samme sats for alle størrelser lån,” siger Allan Nørholm.

Kontakt:
Direktør i Coop Bank, Allan Nørholm, tlf: 20 20 27 29
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bankdirektor-til-politikerne-god-ide-med-reguleret-aop-men-lav-flere-satser?releaseId=13582680