Mange museer har konstrueret sig frem til nye navne

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Nogle gange kan det godt betale sig at kalde en spade for en spade i stedet for at overtænke et navn. Det erfarede Tøjhusmuseet i København, da man den 1. juli 2018 skiftede navn til Krigsmuseet og straks hævede besøgstallet med 40 procent.

Betydningen af ordet tøjhus (tøj som i krigstøj, ligesom i ordet værktøj) var nemlig gledet ud af forståelsen hos de fleste mennesker, oplyser direktør Jens Carl Kirchmeier-Andersen.

”De første tre måneder, vi hed Krigsmuseet, steg besøgstallet med 40 procent. Sikkert også på grund af den øgede omtale, vi fik i medierne i forbindelse med navneskiftet. Men af en måling foretaget fra januar til juni i år, som vi kunne sammenligne med samme periode sidste år, kan vi se, at stigningen holder. I dag har vi jævnt 30 procent flere gæster, og det skyldes for en stor dels vedkommende det forståelige navn,” siger direktør Jens Carl Kirchmeier-Andersen til Kristeligt Dagblad.

I dag er museumsdirektøren glad for, at man valgte et ”godt dansk navn” og hverken en forkortelse, et engelsk-klingende eller et mere konstrueret navn. Sådan som andre museer har gjort.

For eksempel hedder Post & Tele Museum nu Enigma. Køge Skitsesamling er blevet til KØS, Herning Kunstmuseum til HEART, Herning Museum of Contemporary Art (det engelske ord heart er et sammenskriv af He for Herning og art for kunst, samtidig med at det betyder hjerte) og Medicinsk-Historisk Museum er peppet op til Medicinsk Museion (det 100 år gamle oprindelige navn blev smidt ud i 1999 til fordel for betegnelsen for det klassiske aleksandrinske lærdomstempel).

Museumsdirektør for Enigma, Jane Sandberg, er glad for det nye navn, som Post & Tele Museum fik for tre år siden, men kan godt se, det kan virke mere uigennemskueligt end det oprindelige.

”For det første skal man have de etymologiske briller på, for Enigma er græsk og betyder gåde – og vi vil gerne være stedet, hvor man åbner kommunikationens gåde,” siger hun.

”Dertil kommer, at Enigma er navnet på den elektromekaniske chiffermaskine, som blev brugt af tyske militærstyrker til kryptering og dekryptering af meddelelser under Anden Verdenskrig – vi er netop i besiddelse af verdens ældste. Og så ville vi også gerne have et navn, som fungerede godt grafisk,” siger Jane Sandberg.

Men er navnet Enigma så ikke lige præcis ret fremmedgørende, hvis man ikke har evner udi oldgræsk eller kryptering?
”Det kan godt være, at du har ret i, at ikke alle fanger tvetydigheden i navnet. Men når de kommer på besøg, skal vi nok få dem forklaret hvorfor. Det gør vi meget ud af i vores udstillingsopbygning. Der er selvfølgelig nogle, der har spurgt, hvad det betyder, og så forklarer vi det glad og gerne. Men jeg er ikke så bange for, at det er fremmedgørende.”
Til grund for det nye navn ligger også, at man gerne ville have, at det skulle kunne udtales internationalt, og at museet ad åre skulle blive en attraktion for udenlandske gæster.

”Ligesom – uden sammenligning i øvrigt – Louisiana eller ARoS,” siger Jane Sandberg.

Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/mange-museer-har-konstrueret-sig-frem-til-nye-navne

Redaktionel kontakt:
Thor Dam
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)