Iskiosk og gynger: Kirkegårde ønskes gjort mere børnevenlige

Tophistorien er skrevet og udgivet af Kristeligt Dagblad. Ritzau må ikke krediteres.
INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

I fremtiden skal det være muligt for børn at få luft om ørerne på en gyngetur, når familien besøger grave på kirkegården. I hvert fald hvis man spørger enkemand og far til tre børn på 17, 14 og 11 år, ­Søren Egemar Knudsen, der efterspørger flere muligheder for aktiviteter henvendt til børn og unge på landets kirkegårde. Det kunne være muligheden for at holde minikoncerter, plante træer eller et sted, hvor man kan drikke kaffe og købe en is.
Hans idéer er velkendte, men nu kan de måske blive til virkelighed. Roskilde Domsogns kirkegårdsudvalg tager dem med i overvejelserne, når der i løbet af det næste år skal udarbejdes en ny udviklingsplan for kirkegårdene i sognet, hvor Søren Egemar Knudsens hustru, der døde i 2015, ligger begravet. Han ser den nye udviklingsplan som en oplagt mulighed for at ­gøre kirkegårdene mere børnevenlige.
”Jeg kunne godt tænke mig, at man begyndte at tænke mere i indretning, så man havde forskellige områder til forskellige formål. Så kunne man have områder, hvor børn kunne komme uden at følges med en voksen. Mange børn bliver opdraget med, at kirkegården er et sted, man kun kan komme for at sørge. Jeg vil gerne have, at børn i højere grad også forbinder kirkegårdsbesøg med glæde og sociale aktiviteter,” siger han ifølge Kristeligt Dagblad.
Og synspunktet har inspireret Jens Dejgaard, der er kirkegårdsleder på Silkeborg Kirkegård og sidste år hørte et oplæg fra Søren Egemar Knudsen. Kirkegårdslederen mener, at flere kirkegårde burde lytte til enkemandens idéer og bestræbe sig på at gøre kirkegårdene mere inkluderende.
”Jeg synes, at han har sat en vigtig dagsorden om, at kirkegården er til for brugerne. Derfor må vi lytte til, hvad brugerne gerne vil have ud af et besøg på en kirkegård,” ­siger han og tilføjer, at man i Silkeborg har taget et lille skridt ved at reservere et enkelt afsnit på kirkegården, hvor reglerne for gravstederne er lempet, så de kan få et mere personligt præg.
”Det handler om at finde den rette balance, og der er i hvert fald mange mindre ting, man kan begynde med. Først og fremmest kunne mange kirkegårde skifte skilte med strikse ordensregler ud med skilte, der signalerer, at man er velkommen.”
Men man skal passe på med at være for inkluderende og nytænkende, når det gælder brugen af landets kirkegårde, mener pastor emeritus Peter Hedegaard, som dog kalder tanken bag sympatisk.
”Kirkegården er et sted, hvor folk i dyb sorg kommer. Det kan være, at man har mistet et barn, et barnebarn, en ægtefælle eller noget fjerde. Af den grund skal man være meget påpasselig med ikke at gøre kirkegården til et tivoli. Jeg tror, der er andre måder at introducere børn og unge mennesker til vigtigheden af at kende til kirkegården,” siger han og peger på Assistens Kirkegård i København som et eksempel på, at for meget liv på en kirkegård kan være forstyrrende:
”Der sidder der unge mennesker og solbader og drikker øl. Andre går ture eller løber. Man må finde balancen mellem at tilbyde et inkluderende område for byboerne og være et helligt sted med plads til eftertanke. På Assistens Kirkegård synes jeg nogle gange, at pladsen til ­eftertanke bliver forstyrret,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/skal-landets-kirkegaarde-vaere-mere-boernevenlige

Redaktionel kontakt:
Thor Dam
tlf.:
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Kristeligt Dagblad ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)