Eurovision-lande dropper egne grandprix i jagten på sejr

Der bliver holdt færre melodigrandprix rundt om i Europa, fordi nogle lande tror, de kan regne ud, hvad der skal til for at vinde.

Danske Leonora skal lørdag aften synge for Danmark i finalen i Eurovision.

I februar var det nemlig hende, der vandt det danske melodigrandprix i Herning, og derfor er hun udvalgt til at repræsentere Danmark med sangen "Love Is Forever".

Men mens Danmark holder fast i at finde en repræsentant til det store europæiske show ved et nationalt melodigrandprix, er flere lande stoppet med at afholde konkurrencer for at finde deres vinderbud.

Det er trist, mener Ole Tøpholm, der er ekspert i Eurovision og besidder jobbet som DRs melodigrandprix-kommentator.

– Det er desværre en tendens, at der er flere og flere lande, der dropper det nationale melodigrandprix i jagten på en sejr. De mener simpelthen, at de har regnet ud, hvad Europa gerne vil have, fortæller han.

I år har 14 ud af de 41 deltagerlande skippet en intern konkurrence og i stedet ladet deres respektive broadcastere udvælge en repræsentant, som de mener, vil klare sig godt i showet.

Ofte er det sangere, der tidligere har haft succes i forskellige underholdningsprogrammer som "Idols" eller X Factor".

Det gælder blandt andet Schweiz, der i år har sendt 24-årige Luca Hänni, der i 2012 vandt "Deutschland sucht den Superstar" (Tyskland søger superstjerne, red.)

Holland har også udpeget en deltager og droppet melodigrandprixet i landet. Og Rusland, der ellers har haft tradition for nogle ret pompøse shows, har også lagt den nationale konkurrence på is.

Grundene til det er mange – det er dyrt at afholde melodigrandprix, nogle lande kæmper med dalende interesse, og så er der nogle lande, for hvem sejren i Eurovision er så vigtig, at de helst vil forsøge at finde opskriften på den uden at involvere menigmand.

– Jeg synes, det er meget tydeligt, at Holland og Rusland forsøger at designe sig til en sejr i år. Holland har haft det svært i melodigrandprix-sammenhænge, og nu forsøger de at vinde med en sang, som bare blev udvalgt, uden at hollænderne fik et grandprix.

– Det er det samme med Rusland. De røg ud af semifinalen sidste år, og i år er det tydeligt, at de vil tilbage i toppen, siger Ole Tøpholm.

For Rusland er en Eurovision-sejr nemlig ikke bare et trofæ og "15 minutes of fame" til den respektive sanger.

Det er muligheden for at blive inviteret ind i de vesteuropæiske stuer i den allerbedste sendetid næste år og give et lidt mere positivt billede af landet. Her kan de komme på vores læber for noget andet end Putin, sanktioner og konflikten med Ukraine.

Den slags reklame, man kan få i Eurovision, kan man ikke købe for rubler.

Men ifølge Tøpholm, så er det naivt at tro, at man ved at udpege en deltager – uden at spørge folket – kommer tættere på en sejr.

I Eurovision kan alt nemlig ske. Mens en enkel ballade kan sejre det ene år, kan det næste år være et gimmickfyldt popnummer, der vinder.

– Der er 41 lande med, og det gør selvfølgelig, at det er svært at forudse hvad der bliver stemt på, lige meget hvor stor en ekspert man er, siger Ole Tøpholm.

Finalen i Eurovision bliver sendt lørdag klokken 21.00 på DR1.

/ritzau/