Københavns Lufthavn tjener færre penge grundet corona

Indtjeningen i Københavns Lufthavn har i første kvartal været stærkt påvirket af, at flyselskaberne har fløjet med væsentligt færre passagerer.

Overskuddet i Københavns Lufthavn er i årets første tre måneder faldet med 72 procent til 72,2 millioner kroner før skat. Det viser seneste kvartalsregnskab.

Københavns Lufthavn forklarer selv tilbagegangen med lavere omsætning som følge af coronakrisen.

/ritzau/