DFDS forventer milliardregning fra udbruddet af coronavirus

Udbruddet af coronavirus vil gøre et stort indhug i indtjeningen hos det danske rederi DFDS, som har et oplevet et markant fald i antallet af passagerer.

DFDS har både en forretning med at sejle med passagerer og gods, og det er især restriktioner på rejser, som har ramt rederiet, da der er færre turister.

Rederiet har haft to ruter lukket siden midten af marts. Det er ruterne København-Oslo – kendt som Oslo-båden – og Amsterdam-Newcastle.

Rederiet forventer i år at få et overskud på ned mod to milliard kroner på driften før af- og nedskrivninger.

Ved indgangen til året var forventningen et overskud på 3,5-3,9 milliarder kroner.

DFDS har indført ansættelsesstop og filer desuden på omkostningerne.

2200 ansatte hos DFDS er hjemsendt midlertidigt på diverse kompensationsordninger.

/ritzau/