Minister om hurtige penge fra hjælpepakke: Der kan være svindel

Der er blevet udbetalt milliarder af kroner til danske virksomheder fra coronahjælpepakken for lønkompensation, uden at det er blevet tjekket, om virksomhederne lever op til kravene for at modtage pengene.

Det vil der først senere blive fuldt op på, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) erkender, at der kan være udbetalt penge til svindlere.

– Der kan være brodne kar, som forsøger at udnytte situationen, men de skal ikke stå i vejen for de tusindvis af ordentlige, gode virksomheder, som har brug for den her hjælp.

– Derfor valgte vi at lave straksudbetalingen med åbne øjne over for den risiko, der er for, at der slipper svindlere igennem, siger Simon Kollerup.

Hjælpepakken er for virksomheder, som står over for at fyre mindst 30 procent af staben eller mindst 50 ansatte.

I sidste uge blev det besluttet at udbetale med det samme efter et opråb fra erhvervslivet, som kaldte det livsnødvendigt at få udbetalt pengene op til lønningsdagen 1. maj.

Der var 1. maj blevet udbetalt penge til ni ud af ti virksomheder, som havde ansøgt.

Erhvervsstyrelsen har alene kontrolleret ansøgningerne for fodfejl samt kigget på ansøgninger fra de virksomheder, som har en høj risikovurdering.

Simon Kollerup fortæller, at Erhvervsstyrelsen har bremset flere straksudbetalinger til virksomheder, fordi der var tegn på svindel.

Han mener, at der er lavet et godt værn mod svindel med hjælpepakken.

For nylig er der afsat 50 millioner kroner til at styrke kontrolindsatsen i Erhvervsstyrelsen, og straffene for svindel er firedoblet.

– Vi har en skrap kontrol, og vi har firedoblet straffen for svindel med hjælpepakker, så jeg synes samlet set, at vi har et godt værn mod svindlere, siger Simon Kollerup.

Den hurtige udbetaling var kun gældende for virksomheder, som havde søgt inden 28. april. For ansøgninger indsendt derefter vil der være normal kontrol.

Der er indtil videre søgt om lønkompensation for 6,7 milliarder kroner.

Til sammenligning forventer regeringen, at der vil blive søgt 64-66 milliarder kroner i hjælpepakken for dækning af faste udgifter som for eksempel husleje.

Venstre og De Radikale har foreslået strakudbetaling fra den ordning. Det er ikke umiddelbart på bordet, fortæller Simon Kollerup.

Spørgsmål: Er det, fordi hjælpepakken for faste udgifter er mange flere penge værd end ordningen for lønkompensation?

– Det handler om, at ordningen for faste omkostninger er en mere kompliceret ordning, som kræver mere dokumentation, at der er rigtig mange penge på spil, og at det er den af hjælpepakkerne, der har haft kortest levetid.

– Regeringen er optaget af, at virksomhederne får pengene så hurtigt som muligt. Men det skal hele tiden afvejes med, hvilken risiko der er for at svindle med ordningen, siger Simon Kollerup.

/ritzau/