Arbejdernes kampdag bød på stigning i ledigheden

Arbejdernes internationale kampdag, 1. maj, blev samtidig en dag med et hop i antallet af ledige. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

I alt voksede antallet af ledige fredag med over 4000 personer. Den mærkbare stigning kommer efter længere tids rolig udvikling i ledigheden.

– Det er en trist udvikling, og det understreger alvoren i den krise, vi står i, hvor en global epidemi har ramt hele verden rigtig hårdt. Når det rammer verden, rammer det også Danmark. Jeg tænker på hver eneste, der har mistet sit job, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Det var dog ikke uventet. Økonomer har i flere uger varslet, at der kunne være en pukkel 1. maj. Det skyldes, at personer, der blev opsagt med en måneds varsel 1. april, først kunne melde sig som ledige fredag.

Der kan dermed være flere, der er blevet opsagt, men venter på at kunne melde sig som ledig.

Fredag meldte 5402 sig som ledig. Der var så modsat også over 1000 personer, der frameldte sig som ledig. Det kan der være mange årsager til.

Man kan framelde sig som ledig, hvis man får et arbejde, men det kan også ske, hvis man bliver syg, går på pension eller begynder på en uddannelse.

Det efterlader en stigning i antallet af ledige på over 4000 fredag. Med stigningen er ledigheden vokset med omkring 51.000 personer siden 8. marts – og dermed under coronakrisen.

Beskæftigelsesministeren hæfter sig ved, at der var færre, der meldte sig ledig 1. maj end måneden før.

– Jeg har i lang tid frygtet, hvordan tallet ville se ud 1. maj, fordi folk med længere opsigelsesvarsler ville være inkluderet i tallene. Men tallet er lavere end tallet fra 1. april, og det tager jeg til udtryk for, at vores hjælpepakker virker, og at den megen diskussion om genåbning betyder, at virksomheder holder ansatte i job, siger han.

Han peger på, at regeringen har udbetalt over seks milliarder kroner til en ordning med lønkompensation, der giver virksomhederne hovedparten af en ansats løn op til 30.000 kroner, hvis virksomheder undlader at fyre medarbejderen.

Der er søgt kompensation for omkring 150.000 lønmodtagere. Det ser ministeren som en succes. Det er ansatte, der ikke må arbejde, hvis de vil have kompensation.

Kritikere mener derimod, at lønmodtagerne i ordningen bør tælles med som ledige, fordi det i hovedparten er staten, der betaler deres indkomst.

Sådan mener ministeren ikke, man kan sætte det op, fordi det er folk, der stadig er i job.

Hvis man ser bort fra de lønmodtagere på kompensationsordningen, er der i alt 182.975 personer meldt ledig i Danmark.

Ministeren mener, at der er en “betydelig risiko” for, at ledighedskøen bliver længere end under finanskrisen.

– Vi må være ærlige at sige, at der er en vis sandsynlighed for, at denne krise på sin top sagtens kan måle sig med finanskrisen og måske blive større. Vi er bedre stillet fordi der ikke er noget i vores økonomi, der er grundlæggende råddent eller sygt, siger han.

/ritzau/