Virksomhed i Danmark skal hjælpe Bill Gates med coronamedicin

Microsoft-grundlæggeren Bill Gates har indgået en aftale med virksomheden Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark i Hillerød om at producere medicin til behandling af coronavirus.

Det skriver Børsen og TV2.

Aftalen indebærer, at virksomheden reserverer sit produktionsanlæg og en betydelig andel af sin kapacitet til at producere lægemidlet. Det vil formentlig først ske fra 2021, lyder det.

Produktionsanlægget i Danmark er en af Fujifilms fire medicinalfabrikker.

Fujifilms er bedst kendt for at lave kameraudstyr, men producerer også medicinsk udstyr.

/ritzau/