Salget i de danske butikker faldt i marts

Salget i de danske butikker faldt med to procent fra februar til marts, oplyser Danmarks Statistik.

Det skyldes, at mange butikker er lukket for at mindske spredningen af det potentielt dødelige coronavirus.

Ifølge Danmarks Statistik er der risiko for, at den faldende tendens i butikkernes salg fortsætter.

Det begrundes med, at forbrugerforventningerne for april viser en markant nedgang i den aktuelle købelyst blandt danskerne.

/ritzau/