Politiet: Illegale arbejdere stikker af på hver eneste kontrol

Københavns Politi udviser to-tre personer om dagen for illegalt arbejde. De fleste arbejder i lavtlønnede job inden for byggeri, service og restauranter.

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Hver eneste gang politiet i København tager på kontrol på arbejdspladser, vælger flere ansatte at tage benene på nakken ved synet af uniformerne.

Det skriver Fagbladet 3F.

– De stikker af fra os, siger Kjeld Farcinsen. Han er politikommissær i Københavns Politis særlige enhed, Udlændingekontrolsektionen, som blandt andet kontrollerer for illegalt arbejde i danske virksomheder.

– Lige så snart dem, der ikke har rent mel i posen ser os, stikker de af. Mange har også falske dokumenter, fortæller Kjeld Farcinsen.

I går kunne Fagbladet 3F fortælle, hvordan over 230 personer er stukket af, når Arbejdstilsynet møder op på kontrol.

Hos Københavns Politi Udlændingesektion, som er den politikreds, der laver flest kontroller af arbejdspladser hvert år, genkender man billedet.

– Vi har sager hver eneste dag. I øjeblikket udviser vi omkring to-tre personer om dagen, forklarer Kjeld Farcinsen.

Han fortæller, at flest stikker af fra job, hvor lønnen er lav og vilkårene er dårlige.

– Det er rengøring, opvaskere, køkkenpersonale og på byggepladser. Især på byggepladser ser vi mange, der stikker af, fortæller Kjeld Farcinsen.

Inden for de seneste år har Fagbladet 3F kunnet afsløre en række sager om illegale arbejdere i Danmark, som lever og arbejder under kummerlige forhold.

– De her sager er et udtryk for den kynisme og grådighed, som desværre er fremherskende på det danske arbejdsmarked. Det er helt uacceptabelt og skriger til himlen om nødvendigheden af at få ændret lovgivningen, så kyniske bagmænd kan blive straffet hårdere og det kan have en præventiv virkning, siger han.

Det er sager som disse, der har fået regeringen at love højere bødestraffe for at hyre illegal arbejdskraft i fremtiden.

Under den seneste finanslov fra december 2019 blev det besluttet, at straffen for at ansætte illegale ansatte fremover skal fordobles.

I dag lyder bøden for at hyre en illegal arbejder på 10.000 kroner per måned, hvor svindlen kan bevises. I fremtiden vil bødestraffen automatisk være mindst 20.000 kroner per måned.

– De åbne grænser har en bagside, og det er desværre ikke mere et særsyn at folk arbejder illegalt. Nu sætter vi bøderne markant op for firmaer, der hyrer folk illegalt. Ligesom vi sikrer flere midler til de myndigheder, der kontrollerer social dumping, siger Integrations- og Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

Han forudser, at regeringen ikke er færdig med at stramme opsynet og reglerne for at forhindre brug af illegalt arbejdskraft på danske arbejdspladser.

– Her skal vi ikke være naive. Og det kommende år forventer jeg også flere tiltag, der skal styrke myndighedernes kontrol, siger Mattias Tesfaye.

Redaktionel kontakt:
Marianne Troelsen Skou
tlf.: +4520498660
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)