Firmamassage trender

Heldigvis har mange virksomheder fået øjnene op for, at det er en rigtig god ide at tilbyde sine medarbejdere massage. Det giver medarbejdere med et helt andet overskud, fordi de ikke skal sidde foran computerskærmen med ondt i skuldre, nakke, øjne, albuer med videre. Her kommer vi ind på fordelene ved at stille massage til rådighed for sine medarbejdere.

Rod i systemer og procedurer
Smerter igennem længere tid fører til sygemelding og i sidste ende nedslidning. En virksomhed er ofte på herrens mark, når en dygtig og erfaren medarbejder må sygemeldes. Måske er der ingen der har tilstrækkelig viden på det felt, som den pågældende medarbejder sidder med, eller måske er der ganske enkelt ikke ressourcer til at udfylde arbejdsopgaverne ordentligt og det medfører at der kommer uorden og rod i systemer og procedurer. Det er på alle måder dyrt for en virksomhed at have medarbejdere, der har smerter og som derfor må sygemeldes eller bliver uarbejdsdygtige.

Typiske gener
De gener der ofte rammer medarbejdere med stillesiddende skærmarbejde er:
• Smerter i nakken
• Smerter i ryggen
• Smerter i skuldre – såkaldte computerskuldre
• Myoser
• Smerter i hånd og håndled – såkaldte museskader
• Smerter i albuer
• Træthed
• Smerter i øjnene

Massøren kommer til virksomheden
Man kan som arbejdsgiver umiddelbart godt tænke, at der vil gå meget tid fra arbejdet, hvis medarbejderne skal til massage jævnligt. Heldigvis er det sådan, at mange massører og fysioterapeuter tilbyder at komme hen til virksomheden og give massage. Enten kommer de medbringende en briks, som ikke kræver ret meget plads eller også har de en anhænger med, som er indrettet som en lille mobil klinik med massagebænk. Det betyder, at der går minimal tid fra til transport og det derfor kun er den halve time medarbejderen er væk, som selve massagen tager.
En hel del virksomheder vælger også at give medarbejderne et gavekort på massage i julegave.
Læs mere om det her.