Indlæggelser med coronasmittede fortsætter ned

Der har det seneste døgn været et markant fald i antallet af indlæggelser af patienter med coronavirus, mens antallet af dødsfald er det laveste siden marts.

Antallet af indlagte med coronavirus er det seneste døgn faldet med 19 til 209. Det oplyser Statens Serum Institut.

Indlæggelserne toppede i slutningen af marts og har haft en nedadgående retning siden.

Antallet af dødsfald er steget med tre til 506. Det er det laveste antal dødsfald, der er registreret på et døgn, siden starten af epidemien i marts.

/ritzau/