Foto: Elisabeth Krogh

Ny restaurant er åbnet midt under nedlukningen

Thaimad fremstillet fra bunden, og senere også sushi, er på menukortet hos restauranten R60 Asian Food, der åbnede på nok det dårligste tænkelige tidspunkt; lige midt i den nedlukning, samfundet er sat i, for at begrænse smittespredningen med coronavirus.

Restauranten ligger helt ude på kanten af Nexø havn med udsigt over havnebassinet og havet i de lokaler, som tidligere var baren R60.

Indehaver af baren var Lasse Holmgaard, og det er også ham, der nu står bag den nye restaurant, som altså slog dørene op midt under coronanedlukningen.

– Man kan sige, vi gik endnu mere all-in, da vi fik muligheden for take away, for så skulle det gå stærkt, siger han.

Planen har hele tiden været, at vi skulle have take away, men det blev vores redningsplanke her til at starte med  – med corona – kan man sige. Ellers havde vi været lukket helt ned. Det havde været omkosteligt for os, for vi har brugt mange penge på at bygge om til restaurant, forklarer Lasse Holmgaard til Bornholms Tidende.

Asian Food ligger i et af havnens tidligere frysehuse, som Lasse Holmgaard, for tre år siden ombyggede til baren R60.