– Vi håber, at danskerne vil tage bøllehatten på og være med til at tage imod nogle af verdens bedste cykelryttere, så vi traditionen tro kan skabe en vaskeægte folkefest, siger pressechef Isabella Beck hos Postnord Danmark i en pressemeddelelse.
Løbet starter tirsdag, hvor der er holdpræsentation på Sdr. Hammer i Nexø fra klokken 11.30. Klokken 13 er der neutral start frem til Rønnevej, hvor etapen egentlig begynder. 178,3 kilometer senere er der målgang på Nordre Kystvej i Rønne.
Bøllehatten kommer i én størrelse og har Postnords blå farve, og vil man gerne have en, skal man ikke fortvivle, hvis man ikke skal i pakkeboksen. Under løbet bliver der delt både papklappere, bøllehatte og andet merchandise ud i alle start- og målbyer.