Skål! Ølfestival vender tilbage

NOTITS | 4. AUG • 15:30
NOTITS | 4. AUG • 15:30

Lørdag den 9. august afholdes årets ølfestival ved Musikhuzet i Rønne, arrangeret af Beerhouse Bornholm.

Festivalen finder sted fra klokken 11 til 17 og byder på mere end 100 forskellige øl fra både lokale, nationale og internationale bryggerier. Sortimentet spænder fra klassiske pilsnere til IPA, stouts og sour beers.

Festivalen ledsages af livemusik og madboder, oplyser arrangør Brian Kozuch fra Beerhouse Bornholm.

– Vores mål er at samle folk om den gode smag og skabe en stemning, hvor man både kan lære, smage og hygge sig. Det handler ikke kun om øl, men om fællesskab, kvalitet og oplevelser, siger Brian Kozuch.

Arrangementet er åbent for alle over 18 år, og der vil være mulighed for at købe smagsglas og poletter ved indgangen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT