Festen foregår på stationstorvet i Rø, og der vil være pyntet op langs ruten gennem byen. Der bydes på musik, pølser, drikkevarer samt kaffe/the og kage, fortæller formanden for Rø Borgerforening, Herdis Terkelsen.
Cykelfesten i Rø løber naturligvis af stablen tirsdag den 12. august, hvor 1. etape af Danmarks største cykelløb for første gang besøger Bornholm. Festlighederne er planlagt til at vare fra klokken 12 til 16.