Cort vender tilbage efter skade

NOTITS | 22. APR 2024 • 08:33
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
22. APR 2024 • 08:33

I marts brækkede Magnus Cort sin venstre tommelfinger i forbindelse med et styrt i Tirreno-Adriatico. Siden har han ikke været på cyklen, men søndag fortalte han på Instagram, at han er tilbage.

Det fortæller TV 2.

"I onsdags fik jeg trådene fjernet, og nu har jeg ikke splinten i længere heller. I går kørte jeg min første tur udenfor på min cykel. Jeg begynder langsomt, og der er stadig lang vej igen, men en time i går og to timer i dag er også en start – også selvom min mor nok ville kunne køre hurtigere nedad end mig lige nu", skriver Magnus Cort ifølge TV 2.

Ifølge tv-stationen har den bornholmske cykelrytter tid nok til at blive klar til Tour de France.