Lukas Olesen er indlagt på Rigshospitalet og lagt i koma efter sit hjertestop i mandags. Arkivfoto

Ung målmand ramt af hjertestop under træning

FODBOLD

Ifølge Sjællandske blev den bornholmske målmand Lukas Olesen ramt af hjertestop under mandagens træningspas hos Slagelse, som den 20-årige keeper har spillet for siden i sommers.

Heldigvis blev der hurtigt hentet en hjertestarter, der var på anlægget, mens 2. divisionsholdets fysioterapeut gav førstehjælp. To ambulancer ankom få minutter efter opkaldet til 112, og nu er Lukas Olesen på Rigshospitalet, hvor han er lagt i koma.

Sjællandske oplyser, at hospitalet ikke har fundet ud af årsagen til hjertestoppet, og at man efter planen vil forsøge at vække ham fra komatilstanden i løbet af onsdagen, hvorefter man også vil finde ud af, om hjertestoppet har medført skader.

Lukas Olesen spillede for RIK inden skiftet til Slagelse i sommers, og i efterårssæsonen er det blevet til en håndfuld kampe.

Læs Sjællandskes artikel her