Mathias Christiansen kommer til at bruge det meste af januar på et hotelværelse i Bangkok. Privatfoto

Mathias Christiansen er udfordret i Thailand: Lever med stram overvågning og ubehagelige coronatest

Der er ikke meget fest og ballade over tilværelsen i øjeblikket for den bornholmske badmintonspiller Mathias Christiansen. Siden den 3. januar har han været indlogeret på et hotelværelse i Bangkok i Thailand, da han i denne uge skal spille med i Super 1000-turneringen Asia Open, og han har stort set ikke forladt værelset, siden han tjekkede ind.

Allingeboen må godt tage til en daglig badmintontræning eller en daglig fitnesstræning, men derudover er han forvist til sit værelset. De thailandske arrangører er nemlig meget opsatte på at undgå et udbrud af coronasmitte blandt spillerne, og derfor er der opsat kameraer på hotelgangene, så embedsmænd fra regeringen kan følge med i, at ingen forlader deres værelser.

Det er en noget uvant situation for Mathias Christiansen, som derfor også indrømmer, at han allerede er ved at blive lidt træt af situationen.

BADMINTON

Der er ikke meget fest og ballade over tilværelsen i øjeblikket for den bornholmske badmintonspiller Mathias Christiansen. Siden den 3. januar har han været indlogeret på et hotelværelse i Bangkok i Thailand, da han i denne uge skal spille med i Super 1000-turneringen Thailand Open, og han har stort set ikke forladt værelset, siden han tjekkede ind.

Allingeboen må godt tage til en daglig badmintontræning eller en daglig fitnesstræning, men derudover er han forvist til sit værelset. De thailandske arrangører er nemlig meget opsatte på at undgå et udbrud af coronasmitte blandt spillerne, og derfor er der opsat kameraer på hotelgangene, så embedsmænd fra regeringen kan følge med i, at ingen forlader deres værelser.

 

Hjemmefra læste vi, at reglerne skulle være benhårde, men jeg tror ikke, at vi havde regnet med, at de ville efterleve det så hårdt, som de gør. Men det gør de.

 

Det er en noget uvant situation for Mathias Christiansen, som derfor også indrømmer, at han allerede er ved at blive lidt træt af situationen.

– De første tre dage var i total isolation, hvor vi ikke har måtte forlade værelserne overhovedet, så man er ved at få lidt hotelkuller. Man vil bare gerne i gang med at spille, siger han til Bornholms Tidende mandag eftermiddag dagen før, at turneringen går i gang.

Hvordan har din oplevelse været af overvågningen?

– Hjemmefra læste vi, at reglerne skulle være benhårde, men jeg tror ikke, at vi havde regnet med, at de ville efterleve det så hårdt, som de gør. Men det gør de. Maden kommer op til os på værelserne tre gange om dagen, og der er kameraer ude på gangene, så når vi skal forlade værelserne, åbner man døren og stikker en hånd op for at markere, at man skal noget vigtigt. Og du må heller ikke forlade værelset, uden at vores træner har sendt et skema ind for, hvornår folk forlader værelset.

Må ikke hilse på hinanden på gangen

Du var også i en coronaboble til Denmark Open i Odense i oktober. Hvordan var det anderledes?

– Det var meget anderledes. Der var en rute og områder i Odense, hvor vi godt måtte være, hvis vi ville gå en tur for eksempel, og det er også noget af det, som vi har efterspurgt her. Hvis du for eksempel er ryger, som mange af de asiatiske trænere er, så må du gerne komme ned og få noget luft, så vi synes jo, det er lidt unfair, at hvorfor skulle vi ikke få lov til at gå en tur og trække noget luft i fem minutter, når de må gå ud og ryge?

– Vi er også blevet testet tre eller fire gange nu, siden vi kom, og vi har været her i otte dage, og vi bor alle sammen på samme gang, så jeg kan ikke se noget problem i, at vi skulle få lov at sige hej til hinanden på gangen. Vi er jo alle sammen testet negative, og vi synes jo som danskere, at det er meget hårdt og måske lidt for voldsomt.

– Vi har sågar fået papir ind med diverse bøder, hvis vi ikke overholder reglerne. Du kan slippe med en advarsel, men du kan også få en bøde på 250, 500 og helt op til 1000 dollars.

– Så det er sådan lidt overvågningsagtigt, og det er det, fordi der er jo nogle, der ikke kan finde ud af det. Det har der også været her. Der er nogle nationer, der har fået advarsler og så videre. Nu gør vi (danskere, red.) alt, hvad vi får besked på, så vi indordner os selvfølgelig, og det er ikke sådan, at jeg føler mig krænket eller noget.

– De (arrangørerne, red.) forsøger på deres måde at gøre, alt hvad de kan for, at der ikke skal komme noget smitte. Alt hotelpersonale, og alle dem der arbejder i turneringen, har også meget mere beskyttelsesudstyr på, end hvad sundhedsvæsenet har i Danmark. Det er virkelig ekstremt, som det foregår, og det er jo deres måde at prøve at holde alt coronasmitte ude. Og ellers er der heller ikke nogen problemer. Vi indordner os, og vi er bare glade for, at vi kan spille turneringen.

Bor sammen med mixeddoublemakkeren

Bor du så helt alene på værelset?

– Du må gerne bo to sammen, og det har Alex (Alexandra Bøje, som er Christiansens mixeddoublemakker og kæreste, red.) og jeg valgt at gøre, fordi vi fandt ud af, hvor skrapt det var. Men rigtig mange af de andre bor alene, også fordi at bo med den samme i tre uger eller en måned i træk kan også godt blive lidt hårdt, så de fleste har valgt at bo alene. Men de har det også hårdt, dem der bor alene, for de har kedet sig de første mange dage, hvor vi slet ikke har måtte lave noget.

– Men Alex og jeg har forberedt os godt hjemmefra. Vi har både kaffebønner og kværn og stempelkande og to kilo rugbrød, og alt hvad vi lige tænker, at vi ikke kunne få fat i. Havregryn og så videre, som vi har på værelset, fordi det er selvfølgelig ikke muligt at komme ud og købe noget, så det er kun, hvad de har på hotellet af mad, som vi kan få.

Hvad får du tiden til at gå med?

– Jeg lærer indonesisk, og så har jeg en enkelt bog med, men ellers bliver det jo til lidt netflix og kryds og tværs, og nu må vi så komme ud og træne, så det er fint nok. Men man kommer jo til at ligge rigtig meget i sengen og lave ingenting. For det er små værelser, så det kommer man bare automatisk til.

I bliver testet for corona med en vatpind, der skal op i næsen, og flere af de danske spillere har sagt, det er meget ubehageligt. Hvad synes du?

– Vi har lige skrevet sammen nogle af drengene, og vi synes jo, at pigerne overdriver det lidt. Så synes vi heller ikke, at det er værre. Jeg vil sågar sige, at den første test var jeg meget overrasket over, hvor mild den var. Men test nummer to var så meget værre. Det tager vitterligt tre-fire-fem sekunder, og det er ubehageligt, når den er oppe, men jeg havde faktisk troet, det var værre.

– Så jeg har det fint nok med det, men omvendt får jeg opkastfornemmelser, når den (vatpinden, red.) er nede i halsen på én, så dén test er jeg ikke så glad for. Men jeg synes ikke, at næsetesten er så slem igen.

 

 

 

Kan spille sig i sæsonfinalen

Mathias Christiansen skal de næste uger spille med i turneringer i Bangkok og forsøge at skrabe nok point sammen, så han og makkeren Alexandra Bøje kan kvalificere sig til sæsonfinalen, som også spilles i Bangkok. Arkivfoto: Ole Mik

Af Jesper Gynther

BADMINTON

Mathias Christiansen befinder sig i øjeblikket i den thailandske by Bangkok, hvor han i denne uge og næste uge skal spille med i to Super 1000-turneringer, der begge bærer navnet Thailand Open. Allingeboen stiller op i turneringerne sammen med Alexandra Bøje, og mixeddoubleparret har meget at spille for, da de har mulighed for at kvalificere sig til sæsonfinalen, hvor kun de otte bedste par på verdensranglisten er med.

Christiansen og Bøje ligger pt. nummer otte på verdensranglisten, så det er slet ikke utænkeligt, at de kan beholde placeringen og dermed kvalificere sig til sæsonfinalen, som ligeledes bliver spillet i Bangkok, og som finder sted, umiddelbart efter de to Thailand Open-turneringer er slut.

Bornholmeren kan derfor i bedste fald have udsigt til en hel måned i Bangkok, hvis præstationerne flasker sig, men desværre kommer han ikke til turneringerne i absolut topform. Mathias Christiansen fortæller nemlig til Bornholms Tidende, at han stadig døjer med de skader i foden og ryggen, som har plaget ham de seneste måneder.

– Jeg må være ærlig og sige, at formen ikke er specielt god, for forløbet op til har været lidt noget juks. Jeg har været lang tid ude med foden, og nu er der stor usikkerhed omkring, hvordan ryggen har det. Jeg har faktisk haft nogle dage hernede, hvor jeg ikke har kunne træne, og jeg har derfor også været i tvivl om, jeg overhovedet kunne stille op til turneringen i denne uge, siger bornholmeren, som dog formåede at komme okay igennem mandagstræningen, men det skete dog med hjælp af smertestillede piller og sportstape, som skulle give støtte til de skadesplagede områder på kroppen.

Går efter sæsonfinalen

Christiansen og Bøje spiller sin første kamp i turneringen på onsdag, og selvom det er en skadesplaget Christiansen, der stiller til start, så tror han på, at turneringerne kan ende ud i noget godt, hvis kroppen ellers tillader ham at spille uhæmmet.

– Min krop kan jo nå at blive bedre, så jeg kommer i hvert fald til at give det et forsøg, og når vi først kommer i gang med at spille, så er jeg sikker på, at vi nok skal kunne finde noget fornuftigt spil frem, siger han om sine vinderchancer med Bøje.

Så er sæsonfinalen i dine tanker som en mulighed?

– Ja, både og. Det er jo svært, når jeg ikke ved, hvordan det helt er med ryggen, når vi skal ind og spille. Men det er klart, at når vi ligger så højt op på listen, så kan man ikke lade være med at tænke over, om vi kan kvalificere os, fordi world tourfinalerne er jo en af de allerstørste turneringer i løbet af året. På papiret lige nu ligger vi faktisk til at være med i sæsonfinalen, men der er nogle rigtig gode par, som kan forventes at få en masse point i de to turneringer, og som derfor kan overhale os. Så vi skal spille godt, hvis vi skal kvalificere os, så det bliver sjovt at se, om det kan lade sig gøre, siger han.

Er muligheden for at komme med til sæsonfinalerne årsagen til, at du stiller op i Thailand trods skaderne?

– Der er mange grunde til det. Nu er vi her, og vi får mange point i turneringerne, selvom vi skulle tabe i første runde, så det ville være helt åndssvagt ikke at få dem med. Så der er mange ting i at stille op. Jeg vil altid forsøge at prøve i hvert fald, og jeg håber da også, at jeg kan spille på et højt niveau.

Med i herredouble på et afbud

Mathias Christiansen skal også spille med i Thailand Open-turneringerne sammen med sin herredoublepartner Niclas Nøhr, men her er forventningerne ikke lige så store. Makkerparret var nemlig reserve nummer 25 til turneringen og kom kun med, fordi der er kommet afbud til turneringen fra blandt andet det japanske landshold, som har været ramt af corona.

Derudover har de kinesiske spillere heller ikke fået lov af den kinesiske regering til at rejse fra Kina til Thailand for at deltage i turneringen.

– Vi havde slet ikke forventet, at vi overhovedet skulle spille herredouble i Thailand, så det tager vi lidt som en bonus, siger Mathias Christiansen og forklarer, at Niclas Nøhr ligesom ham selv også stiller op i turneringerne i mixeddouble.