Lars og Tine Christiansen er på lægterne i Odense for at se sønnen spille med i Denmark Open. Foto: Jesper Gynther

Mor og far er på lægterne for at se Mathias Christiansen spille Denmark Open

I år er der ikke lige så mange tilskuere på lægterne, som der normalt er til Denmark Open. Men én ting er som det plejer, nemlig at Lars og Tine Christiansen fra Allinge er til stede i Odense Idrætshal for at følge deres søn Mathias Christiansen spille med i Danmarks største badmintonturnering.

BADMINTON

I år er der ikke lige så mange tilskuere på lægterne, som der normalt er til Denmark Open. Men én ting er som det plejer, nemlig at Lars og Tine Christiansen fra Allinge er til stede i Odense Idrætshal for at følge deres søn Mathias Christiansen spille med i Danmarks største badmintonturnering.

– Siden Mathias startede med at spille på højere niveau som 19-årig, har vi været af sted hvert år herover, siger faren Lars Christiansen, som fortæller, at de altid er kommet for at se sønnen spille i de første dage af turneringen.

– Han er ikke nået længere end til kvartfinalen, fordi alle verdens bedste spillere plejer at være her, så det har altid været de første kampe, som vi er kommet for at se. Vi er her altid tre-fire dage for at se de indledende kampe, det har vi gjort alle årene, siger Lars Christiansen, som ser Denmark Open som muligheden for ham og Tine til at se sønnen spille mod de store stjerner.

– Det er jo et højdepunkt, for det er en af de største turneringer i verden, og man kan sige, Mathias’ navn er jo blevet større og større for hvert år, der går, så det er efterhånden ham som tilskuerne også kommer for at se, for badmintoninteresserede i Danmark ved godt, hvem han er nu, siger Lars, som selv selvsagt er stolt over, hvad sønnen har præsteret som især mixeddoublespiller, hvor Mathias er nået til flere af de store finaler i Asien, dengang han spillede sammen med Christinna Pedersen.

Der er en del af favoritparrene fra Asien, der har meldt afbud til årets Denmark Open, og derfor er Mathias Christiansen sammen med mixeddoublemakkeren Alexandra Bøje, som har været et badmintonpar siden marts 2019, nu pludselig i spil til at tage titlen. Derfor kan det være, at forældrene for første gang skal følge sønnen spille med i finalekampene i weekenden, men Lars Christiansen tør dog ikke åbne champagnen endnu.

– Nej, nej for fanden. Jeg kommer til at sidde og skide grønne grise lige om lidt, når jeg skal se dem, siger han til Bornholms Tidende før Mathias’ torsdagskamp mod et andet danskerpar, Niclas Nøhr og Amalie Magelund, som Mathias Christiansen og Alexandra Bøje endte med at vinde i tre sæt.

Overrasket over sønnens badmintonsucces

Lars Christiansen fortæller desuden, at Mathias Christiansen allerede i en ung alder gav udtryk for, at han ville være professionel badmintonspiller, og at han nu er stolt over, at de drømme, som dengang virkede urealistiske, nu er gået i opfyldelse.

– Det er klart, at vi er megastolte af hans præstationer. At han skulle nå det niveau, han er kommet op på, det er sgu kommet bag på os, siger Lars.

– Mathias startede med at sige, dengang han var seks år og ikke havde spillet særlig længe, at når han blev voksen, så skulle han til Kina og spille badminton. Og der grinte jeg og sagde: “Det er fint Mathias, det er godt”. Men det har han jo været flere gange nu og spillet i hele verden, siger Lars.

– Det er godt gået, også fordi han er jo ikke kommet nemt til det. For det gør man ikke, når man bor på Bornholm, der bliver man hurtigt koblet fra af badmintonforbundet, siger han med henvisning til, at Morten Frost, som var træner i Badminton Danmark, dømte Mathias Christiansen ude som mulig ny topspiller, da allingeboen var 12-år gammel – også selvom han netop var blevet ungdomsdanmarksmester i sin årgang i herredouble.

– Morten Frost sagde, at “han kommer fra Bornholm, han bliver ikke til noget”. Og Mathias har også haft nogle mixeddoublemakkere, der har sagt det samme til ham. De mente, at man ikke kunne udvikle sig på Bornholm og blive god nok, for der var ikke nok modstandere at spille med, som kunne presse en.

– Og det var jo også rigtigt nok, kan man sige. Jeg startede med at køre rundt med ham i hele Danmark, da han var 13 år, og da Mathias nåede 17-årsalderen var der slet ingen at spille med mere på Bornholm, som kunne presse ham. Han havde ingen modstand.

– Mathias gik i gymnasiet i tre år, og i det første år var han jo væk fra gymnasiet i 15-20 procent af tiden, og det steg bare i de tre år, han var i gymnasiet, fordi han var nødt til at tage over til Greve for at få modstand nok fra andre badmintonspillere. Men heldigvis da han var ude i Europa var der gode folk, der kunne tage notater til ham fra skolen, og han sluttede jo alligevel gymnasiet med et fint resultat. Men det er klart, at det har været en lang rejse gennem mange ting for Mathias, siger faren.