På grund af coronasituationen må der være færre i staldområdet, når der køres trav lørdag. Derfor bliver løbet afviklet over to afdelinger. Arkivfoto: Torben Ager

Lørdag kan der tippes trav både om formiddagen og eftermiddagen

TRAVTIPS
Lørdagens travløb på Bornholms Brand Park vil blive afviklet over to afdelinger på grund af de skærpede corona restriktioner, der blandt andet betyder, at der skal være færre personer på staldområdet. Det betyder, at de tre første løb køres om formiddagen, mens de fire sidste køres om eftermiddagen. Første løb starter således klokken 11.00 og fjerde løb klokken 13.20. Der må være op til 400 tilskuere, der dog alle skal sidde ned.

TRAVTIPS

Lørdagens travløb på Bornholms Brand Park vil blive afviklet over to afdelinger på grund af de skærpede corona restriktioner, der blandt andet betyder, at der skal være færre personer på staldområdet. Det betyder, at de tre første løb køres om formiddagen, mens de fire sidste køres om eftermiddagen. Første løb starter således klokken 11.00 og fjerde løb klokken 13.20. Der må være op til 400 tilskuere, der dog alle skal sidde ned.

Dagens hovedbegivenhed er Svaneke Bryghus 3-årsmesterskab med ni deltagere.

1. løb:

Catch Me Will var totalt overlegen i sin banedebut, hvor den vandt efter føring fra start til mål. Her er forudsætningerne dog lidt anderledes med startspor yderst i anden række, men den viste så høj klasse, at den igen får vindertippet. Fledder Greenwood har stadig årets første sejr til gode, men har fået et perfekt startspor, der bør udnyttes til en fremskudt placering. Daisy H J har fået et lidt kedeligt lukket spor, men lykkes det for Niels-Peter Steinlein at få den glat igennem, så er den med i afgørelsen. Outsiderchance til B G Anna Maria.

2. løb:

Det ligner et opgør mellem de fire laveste numre, der alle er meget lige. Et forsigtigt tip går til Catja Mosebo, der godt nok stadig har årets første sejr til gode, men startsporet kan ikke være meget bedre. Faith Hornline var rigtig fin ved sejren sidst, hvor den førte fra start til mål og bare trak fra til overlegen sejr. Daniella er ikke så hurtig fra start, men slutter til gengæld stærkt af. Call Me Baunely er lidt svingende i præstationerne, men har fart til at være med på stregen.

3. løb:

Formiddagens program afrundes med et åbent opgør, hvor flere kan vinde. Niels-Peter Steinlein er i topform i topform og kan vinde med Stald Trekløvers Brad Peak, hvilket vil være årets fjerde sejr. Vinderen af Calles Cup Barske M er hurtigt kommet op gennem klasserne, men viste sidst, at den kan magte det i et løb, hvor den sluttede stærkt af. California Laser er denne gang havnet yderst i anden række, men var rigtig fin ved sejren sidst, hvor den ovenikøbet galoperede, så den er med helt deroppe. Outsider chancer til Cimba Brogård og Livi Offshore.

4. løb:

Den bornholmske mester Winner’s Wine er på ny at finde i første række bag startvognens vinger, hvilket efter al sandsynlighed betyder føring fra start til mål. I Bornholms Tidendes Stjerneløb havde den spor i anden række og kom aldrig til sin ret. Hazard Sund har igennem det sidste stykke tid vist stigende formkurve og vil fra spor et kunne blive sluset med i ryg, hvorefter en ny topplacering bliver en kendsgerning. Vinderen af stjerneløbet Solon har denne gang John Mikkelsen i sulkyen, og en ny overraskelse lurer, selv om sporet ikke er det bedste. Derefter Call Me Hanover og Twin Peaks.

5. løb:

De 3-åriges mesterskab kan blive et opgør mellem familien Petersens Frederik Mols og Foxie Hill. Mads Petersen sidder selv op bag Frederik Mols, som han har vundet de to sidste starter med, mens valget er faldet på Frank Mikkelsen bag Foxie Hill. De er begge to noget urutinerede, men det er de andre også. Den mest rutinerede er Fourfiveseconds, men den så ikke ud til at passe til banen i sin banedebut sidst, men måske kan den tage spidsen fra start, og så kan meget ændre sig.

6. løb:

Det ligner et opgør mellem to heste nemlig Jetset Onion og Nick Sisu, der begge har startspor i første række. Valget falder på Jetset Onion, der sidst igen fik et hårdt udvendigt løb. Nick Sisu har dog imponeret en del i de seneste starter og er bestemt ikke slået på forhånd. Amadillo C N har på ny været uheldig med startsporet idet, den har fået det iskolde spor yderst i anden række. Men den var rigtig fin sidst, hvor den var som forvandlet, men det bliver svært. Strong Shadow og Waterjet er de næste muligheder.

7. løb:

Dagens program afsluttes med Septemberstayeren over 3000 meter. Her har Donerailrose med John Gommans fået et favorabelt tilbud fra spids og vil formentlig være i stand til at føre hele vejen. De to råstærke Timberlake og Cerosso er havnet bagerst i feltet med dobbelt tillæg, men den lange distance er bestemt til deres fordel, så de skal nok melde sig på banen med en omgang tilbage. Løbets luring er Disney, der godt nok ikke har prøvet den lange distance før, men den synes at kunne løbe hele dagen og vil, såfremt den holder sig i rette gangart, være med helt fremme.

 

 

Tidende tipper trav

1.løb: 10. Catch Me Will – 3. Fledder Greenwood – 6. Daisy H J – Outs. 8. B G Anna Maria

2. løb: 2. Catja Mosebo – 1. Faith Hornline – 3. Daniella – Outs. 4. Call Me Baunely

3. løb: 1. Brad Peak – 4. Barske M – 10. California Laser – Outs. 5. Cimba Brogård

4. løb: 3. Winner`s Wine – 1. Hazard Sund – 7. Solon – Outs. 2. Call Me Hanover

5. løb: 9. Frederik Mols – 7. Foxie Hill – 3. Ytowns Carmen – Outs 4. Fourfiveseconds

6. løb: 4. Jetset Onion – 2. Nick Sisu – 10. Amadillo C N – Outs. 8. Strong Shadow

7. løb: 1. Donerailrose – 8. Timberlake – 9. Cerosso – Outs. 4. Disney

V4-forslag – 36 rækker

1. afdeling: 3-6-10

2. afdeling: 1-2-3-4

3. afdeling: 1-4-10

4. afdeling: 3. Winner`s Wine

V5-forslag – 18 rækker

1. afdeling: 1-4-10

2. afdeling: 3. Winner`s Wine

3. afdeling: 4-7-9

4. afdeling: 2-4

5. afdeling: 1. Donerailrose

V5-forslag – 324 rækker

1. afdeling: 1-4-6-10

2. afdeling: 1-3-7

3. afdeling: 4-7-9

4. afdeling: 2-4-10

5. afdeling: 1-8-9