Maraton på Christiansø 2011. Arkivfoto

Færre ønsker at løbe Danmarks østligste maraton

MARATON

Lørdag den 12. september sætter en del maratonløbere kursen mod Christiansø, hvor Danmarks østligste maraton afvikles samme dag. Der er dog ikke lige så mange med, som der plejer at være.

I alt 65 løbere er på startlisten i år, og det er desværre en stor nedgang i forhold til i 2019, oplyser arrangøreren Tejn IF i en pressemeddelelse.

– Coronaen gjorde at løbet er flyttet til nu, og det – og coronaen i sig selv – har nok kostet nogle deltagere, skriver Lene Møller fra Tejn IF.

– Vi glæder os alligevel til at komme over og afvikle løb og især i de hyggelige omgivelser, øen byder på, skriver hun.

Der er afgang fra Tejn klokken 7.30, og maratonløberne er retur igen klokken 17.00 med en flok glade med nok trætte løbere.