NB Bornholm. Arkivfoto.

De blågule vandt slaget om Bornholm med 5-1

Det går sjældent stille for sig, når øens to bedste fodboldhold RIK og NB Bornholm mødes i slaget om Bornholm.

Det var heller tilfældet onsdag aften, hvor klubberne mødtes i Københavnsserien 2. runde, efter at begge klubber kom sejrrigt ud af første runde.

Efter onsdag har NB Bornholm nu hentet to sejre, efter at de blågule fra Nexø vandt hele 5-1 over RIK.

På et flot besøgt SE Byg Arena kom hjemmeholdet bedst ud til kampen med hurtige kombinationer og direkte angrebsspil.

Derfor var det helt fortjent, at Marius Finsen, som netop er skiftet til NB Bornholm fra RIK, kunne score til 1-0 efter ti minutters spil.

Som kampen skred frem, kom gæsterne bedre med i kampen, og efter 18. minutter sparkede Nicolai Olsen frispark. Han fandt Nicki Holm foran mål, som udlignede til 1-1.

Herefter satte RIK sig på begivenhederne, men et gult kort til Emil Pedersen og skader til både Nicolai Olsen og Martin Andersen gav kort før pausen gæsterne problemer.

Det udnyttede NB Bornholm og Rasmus Kristensen, som viste stor effektivitet. Han scorede to gange, så pausestillingen lød på 3-1.

Anden halvleg var kun fem minutter gammel, da Mathias Lund reelt afgjorde kampen med sin scoring til 4-1, og midtvejs i halvlegen øgede Nikolaj Madsen til kampens resultat. 5-1.