En sejr og en andenplads.
Det er status for både italieneren Sofia Goggia og schweizeren Corinne Suter efter weekendens to World Cup-konkurrencer i styrtløb i franske Val-d’Isère.
Suter var hurtigst på pisten fredag, men i lørdagens konkurrence samme sted måtte sidste sæsons World Cup-vinder i styrtløb nøjes med andenpladsen.
Den forsvarende olympiske mester i disciplinen, Sofia Goggia, var således 0,24 sekunder hurtigere og vandt sit første World Cup-løb i sæsonen.
Amerikaneren Breezy Johnson var yderligere 0,03 sekunder langsommere og blev nummer tre for anden dag i træk.
Søndag fortsætter kvindernes World Cup-konkurrencer i det franske skisportsområde. Her skal der for første gang i sæsonen konkurreres i Super-G.
I den samlede World Cup fører slovakken Petra Vlhová stadigvæk. En del af forklaringen er dog også, at hun har sin styrke i slalomkonkurrencerne, som der foreløbig er afviklet flest af.
/ritzau/