Den franske fodboldtræner Gérard Houllier er død

Den tidligere franske toptræner Gérard Houllier er død i en alder af 73 år.

Det skriver avisen L’Equipe.

Houllier, der har en fortid som landstræner for Frankrig og som cheftræner i Paris Saint-Germain og Liverpool, blev for få dage siden opereret i hovedpulsåren.

Houllier indledte trænerkarrieren tilbage i 1970’erne i klubben Le Touquet i hjemlandet. Langsomt steg han i graderne og i 1985 overtog han ansvaret i PSG i tre år.

Herefter kom han ind omkring det franske landshold. Først som assistent og senere med hovedansvaret fra 1992 til 1993.

I 1998 kom han til Liverpool, hvor han var manager frem til 2002. Senere gik turen videre til Lyon, inden han fra 2010 til 2011 var manager i engelske Aston Villa.

/ritzau/