Coronaudbrud fører til aflysning af Schweiz-Ukraine

Coronapandemien forhindrede i weekenden Norge og Rumænien i at mødes i Nations League, og nu har pandemien fået skovlen under endnu en kamp.

Nations League-kampen mellem Schweiz og Ukraine tirsdag aften er aflyst grundet coronakrisen, oplyser nyhedsbureauet AFP.

De to hold skulle efter planen være tørnet sammen klokken 20.45 på Swissporarena i Luzern.

Mandag afgav tre af spillerne i Ukraines trup positive coronatest, og dermed blev hele holdet testet igen tirsdag. Her viste sig at være yderligere fire smittede spillere.

Det har nu ført til en aflysning af kampen.

/ritzau/