Nye stramme tiltag lukker døren for alle tilskuere i Sverige

Det vil snart ikke være tilladt for nogen tilskuere at dukke op til sportsbegivenheder i Sverige.

Det står klart, efter at landets regering mandag med statsminister Stefan Löfven i spidsen har præsenteret nye, stramme coronarestriktioner.

De indebærer blandt andet et forbud mod forsamlinger med mere end otte personer. Det nye forbud er en markant stramning i forhold til det nuværende, der forbyder forsamlinger med mere end 300 personer.

Flere regioner har dog også beholdt en maksimal grænse på 50 personer fra tidligere på grund af høje smittetal.

De nye restriktioner gælder fra 24. november og fire uger frem.

/ritzau/