Erik Hamrén stopper som islandsk landstræner

Dagen før landskampen i Nations League mod Danmark meddeler Islands landstræner, Erik Hamrén, at han stopper.

Det vil ske efter Islands kamp mod England onsdag.

Island tabte torsdag 1-2 til Ungarn i en afgørende kamp om at komme med til næste års EM-slutrunde. De to ungarske mål blev scoret meget sent i kampen.

Hamrén tager konsekvensen af nederlaget og den manglende deltagelse ved EM.

Svenskeren, der tidligere har været træner for AaB, har været ansat som landstræner for Island siden 2018.

Danmarks kamp mod Island spilles søndag klokken 20.45 i Parken.

/ritzau/