Hjulmand skærer syv spillere fra truppen

Landstræner Kasper Hjulmand sorterer syv spillere fra truppen på A-landsholdet.

Oliver Abildgaard, Anders Dreyer, Erik Sviatchenko, Rasmus Falk, Jesper Hansen, Oliver Christensen og Victor Nelsson glider alle ude af truppen.

Oliver Christensen og Victor Nelsson rykkes dog ned på U21-landsholdet, mens de øvrige rejser hjem. Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) til Ritzau.

Det betyder, at Jesper Hansen, Anders Dreyer, Erik Sviatchenko og Rasmus Falk endte med at sidde i isolation i fire dage fra mandag til fredag på et hotelværelse i Helsingør uden at komme i kamp.

De var dog ude at træne med fredag eftermiddag, inden de blev sendt hjem.

– Kæmpe tak til dem alle – og til dem, der var med til kampen mod Sverige. Det er en kæmpe fornøjelse at mærke det store engagement og lyst til at spille for Danmark.

– Også tak til klubberne for stor opbakning. Landsholdet er meget mere end de spillere i truppen til kamp, siger Hjulmand på DBU’s twitterkonto.

Danmark skal søndag møde Island i Parken, mens holdet spiller ude mod Belgien på onsdag. Begge kampe er i Nations League og er de sidste i år.

/ritzau/